UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 33: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de samlede offentlige udgifter forbundet med de ca. 25.000 palæstinensiske bosætteres ophold i Danmark?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20

Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

8. november 2023

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 20

(Alm. del) af 12. oktober 2023 stillet efter ønske fra Pia

Kjærsgaard (DF)

Spørgsmål

Vil ministeren så vidt muligt udarbejde estimerede overslag på de årlige

omkostninger til ikke-vestlig indvandring samt indvandring fra MENAPT-

landegruppen, herunder udgifter specialundervisning på skolerne, politiet,

domstolene, Kriminalforsorgen, advokater, sagsbehandlere, psykologer ifm.

voldssager, kommunale integrationsprojekter og integrationskonsulenter og

lignende?

Svar

Finansministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om offentlige udgifter til en-

keltpersoner på det detaljeringsniveau der spørges til. Med udgangspunkt i publi-

kationen ’Indvandreres

nettobidrag til de offentlige finanser i 2019’

kan der

imidlertid udle-

des et groft skøn over, hvor meget den enkelte bidrager til de offentlige indtægter,

og trækker på offentlige ydelser og services.

Nettobidragsopgørelsen er en fordeling af de samlede offentlige indtægter og ud-

gifter ud på enkeltpersoner. Nettobidragsopgørelsen gør brug af detaljerede oplys-

ninger på individniveau fra registre i de tilfælde, hvor det umiddelbart er muligt,

som fx indkomst- og ejendomsskatter. Ved andre indtægter eller udgifter, der ikke

umiddelbart kan individualiseres

–

fx forsvarsudgifter

–

benyttes en række forde-

lingsnøgler til individualiseringen. På basis af denne opgørelse kan det anslås om

forskellige grupper samlet bidrager positivt eller negativt til de offentlige finanser.

Ikke-vestlige indvandrere er forbundet med større udgifter og lavere indtægter

sammenlignet med personer med dansk oprindelse,

jf. tabel 1.

Samlet set, skønnes

ikke-vestlige indvandrere at være forbundet med en nettoudgift til de offentlige fi-

nanser på ca. 29.000 kr. pr. person i 2019, mens personer med dansk oprindelse i

gennemsnit vurderes at være forbundet med en nettogevinst på ca. 22.000 kr. pr.

person i 2019. Forskellen afspejler primært, at ikke-vestlige indvandrere har lavere

skattebetalinger og modtager mere i overførsler end personer med dansk oprin-

delse. Til gengæld er trækket på det offentlige forbrug mindre blandt ikke-vestlige

indvandrere end blandt personer med dansk oprindelse.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 33: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de samlede offentlige udgifter forbundet med de ca. 25.000 palæstinensiske bosætteres ophold i Danmark?

Side 2 af 3

Tabel 1

Gennemsnitlige offentlige indtægter og udgifter efter herkomst, 1.000 kr. pr. person, 2019

Personer med

dansk oprindelse

Indtægter i alt

Overførselsudgifter

Subsidier

Individuelt off. forbrug

- Sundhed

- Pleje

- Udsatte

- Daginstitution

- Uddannelse

- Beskæftigelsesindsats

- Asyl og integration

- Øvrigt indiv. off. forbrug

Kollektivt off. forbrug

- Fængsel

- Politi

- Domstole

- Øvrigt kollektivt forbrug

Øvrige udgifter

Nettobidrag i alt

216

Ikke-vestlige

indvandrere

159

-29

Indvandrere med oprin-

delse i et MENAPT-land

141

-74

Anm.: På grund af afrunding kan de angivne totaler afvige fra summen af delementerne. Tallene er i 2019-niveau,

og er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Kilde:

Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019

–

revideret version,

samt egne beregninger.

Betragtes den del af de ikke-vestlige indvandrere, der har oprindelse i et ME-

NAPT

-land, er den offentlige nettoudgift markant højere. For disse personer kan

der således opgøres en gennemsnitlig nettoudgift på ca. 74.000 kr. pr. person i

2019. Også for denne gruppe er det indkomstskattebetalinger og indkomstover-

førsler, der er baggrunden for, at nettobidraget er lavere end for personer med

dansk oprindelse, mens trækket på det offentlige forbrug samlet set er mindre end

for personer med dansk oprindelse.

MENAPT er en international gruppering af lande fra Mellemøsten og Nordafrika samt Tyrkiet.

MENAPT-lande omfatter følgende lande: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qa-

tar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko,

Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. Fra 2022 indgår endvidere Palæstina,

Gaza, Vestbredden og Østjerusalem i Udlændinge- og Integrationsministeriets afgrænsning af MENAPT-

lande. Disse ekstra lande er dog ikke inkluderet i opgørelsen til svaret, der er baseret på 2019-data.

Side 3 af 3

Det lavere træk på det offentlige forbrug dækker dog over, at der på visse områder

er et større træk end blandt personer med dansk oprindelse. Det gælder udgifterne

til beskæftigelsesindsatsen, asyl og integration samt retsvæsen, herunder politi,

domstole og fængsel. For beskæftigelsesindsatsen er udgiften ca. 3.000 kr. højere

pr. person for ikke-vestlige indvandrere og ca. 4.000 kr. højere pr. person for ind-

vandrere fra MENAPT-lande end for personer med dansk oprindelse. Udgifterne

til asyl og integration er ca. 1.000 kr. pr. person for ikke-vestlige indvandrere og

ca. 2.000 kr. pr. person for indvandrere med oprindelse i et MENAPT-land.

Endelig vurderes udgifter til retsvæsen, herunder både politi, fængsel og domstole,

at være ca. 3.000 kr. højere pr. person for ikke-vestlige indvandrere og ca. 5.000

kr. højere pr. person for indvandrere fra MENAPT-lande end for personer med

dansk oprindelse. Samlet set vurderes ikke-vestlige indvandrere at være forbundet

med en udgift på knap 2 mia. kr. til retsvæsen.

Det skal bemærkes, at udgifterne til retsvæsen er beregnet på baggrund af en for-

deling af den samlede udgift med udgangspunkt i, hvor meget personen har været

i kontakt med det pågældende område (fx antal sigtelser, domme og antal dage

som indsat), og ikke faktiske udgifter for den enkelte borger. Opgørelsen er såle-

des forbundet med en vis usikkerhed.

Derudover skal det bemærkes, at det gennemsnitlige nettobidrag for grupperne

kan afspejle forskelle i grupperne sammensætning, herunder alderssammensæt-

ning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister