Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2855649_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 329 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina Kast-
bjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 329:
Vil ministeren kommentere artiklen "Tory MPs plan for migrant crime league tab-
les", telegraph.co.uk, den 29. marts 2024, herunder muligheden for at indføre et
lignende tabelsystem i Danmark, der vil stramme opholds- og udvisningsreglerne
for udlændinge fra lande, der er forbundet med en høj kriminalitetsrate?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvist, at ministeriet
alene er bekendt med det britiske initiativ ud fra de oplysninger, der fremgår af den
omtalte artikel.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
spørges til muligheden for at skærpe opholds- og udvisningsreglerne for udlæn-
dinge fra lande, hvis statsborgere har en høj kriminalitetsrate i Danmark.
Fastsættelse af visse kriterier, herunder nationalitet, som grundlag for forskelsbe-
handling i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse og udvisning af Dan-
mark giver anledning til overvejelser i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions (EMRK) artikel 14 sammenholdt med artikel 8 om retten til re-
spekt for bl.a. privat- og familieliv.
Efter EMRK artikel 14 skal de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder
sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden
overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt min-
dretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Den opregnede liste af
diskriminationsgrunde er ikke udtømmende, og bestemmelsen omfatter efter Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) praksis såvel direkte som
indirekte forskelsbehandling. Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud
mod diskrimination, men finder alene anvendelse i sammenhæng med konventio-
nens øvrige bestemmelser eller protokoller, f.eks. artikel 8.
Side
1/2
24. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 5396
2669934
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 329: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Tory MPs plan for migrant crime league tables", telegraph.co.uk, den 29. marts 2024?
Spørgsmål om ret til opholdstilladelse og udvisning er omfattet af EMRK artikel 8.
EMRK artikel 14 indeholder efter Domstolens praksis et forbud mod usaglig for-
skelsbehandling, der indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som ud-
gangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling i sådanne situationer er
diskriminerende
og dermed i strid med artikel 14
hvis den ikke er objektivt og
sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig, hvis den va-
retager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem det an-
vendte middel og det formål, der søges realiseret.
Det følger af Domstolens praksis, at forskelsbehandling baseret udelukkende på na-
tionalitet alene kan begrundes i tvingende og meget vægtige hensyn, jf. bl.a. præ-
mis 113-114 i dommen
Biao mod Danmark
af 24. maj 2016 og dommen
Gaygusuz
mod Østrig
af 16. september 1996.
Skærpede regler om opholdstilladelse og udvisning for alle statsborgere fra lande,
som generelt set har en høj kriminalitetsrate i Danmark, vil efter Udlændinge- og
Integrationsministeriets vurdering være usaglig forskelsbehandling på baggrund af
nationalitet i forhold til den enkelte udlænding fra det pågældende land, som vil
være i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Det vil derfor efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering i en sådan situation være i strid
med EMRK at stille en udlænding ringere i forhold til udvisning eller muligheden for
at opnå opholdstilladelse alene med henvisning til, at den pågældende kommer fra
et bestemt land.
Det bemærkes, at udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, for
en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller for om-
fattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, er udelukket fra at
opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1. Endvidere kan
udlændinge som det klare udgangspunkt ikke meddeles opholdstilladelse i Dan-
mark, hvis udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre
udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, hvis
der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en
lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, eller hvis
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reg-
lerne i udlændingelovens kapitel 4, jf. § 10, stk. 2. Disse regler gælder for alle ud-
lændinge uanset nationalitet.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
2/2