UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil give en beskrivelse af de sagsskridt, der indgår i Udlændingestyrelsens behandling af et sagsforløb om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse til en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller § 8 (kvoteflygtninge) eller et familiesammenført familiemedlem til en sådan person?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. marts 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 311 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 311:

Vil ministeren give en beskrivelse af de sagsskridt, der indgår i Udlændingestyrel-

sens behandling af et sagsforløb om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilla-

delse til en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller §

8 (kvoteflygtninge) eller et familiesammenført familiemedlem til en sådan person?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-

drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”1.

Behandlingen af sager om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1-2, foretages af Udlændin-

gestyrelsen af egen drift ved opholdstilladelsens udløb, dvs. uden indgivelse af

en ansøgning, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.

Udlændingestyrelsen orienterer ved brev udlændingen om, at styrelsen af egen

drift har oprettet en sag om forlængelse af opholdstilladelsen samt den forven-

tede sagsbehandlingstid. Brevet er vedlagt en erklæring på tro og love om even-

tuelle rejser til hjemlandet, som udlændingen skal udfylde og returnere til sty-

relsen. Udlændingestyrelsen vurderer herefter, om grundlaget for opholdstilla-

delsen fortsat er til stede, herunder om udlændingen fortsat har et beskyttel-

sesbehov. Udlændingestyrelsen undersøger i den forbindelse bl.a., om udlæn-

dingen fortsat er bosiddende i Danmark, og om udlændingen har foretaget rej-

ser til hjemlandet. For at få bekræftet, at udlændingen har opholdt sig i Dan-

mark, foretages et opslag i udlændingens adressehistorik i Det Centrale Person-

gisteret med henblik på kontrol af udlændingens løbende indtægt i Danmark.

Hvis opslagene viser, at udlændingen har været uden bopæl eller ikke har haft

indtægt i en periode på mere end 6 på hinanden følgende måneder, parthøres

Side

1/4

18. april 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 4580

2660156

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil give en beskrivelse af de sagsskridt, der indgår i Udlændingestyrelsens behandling af et sagsforløb om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse til en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller § 8 (kvoteflygtninge) eller et familiesammenført familiemedlem til en sådan person?

udlændingen herom og anmodes om at indsende dokumentation for, at udlæn-

dingen har opholdt sig i Danmark i den givne periode.

Derudover kontroller styrelsen, hvorvidt udlændingen er indberettet til Schen-

geninformationssystemet (SIS) som uønsket i et eller flere Schengen-lande. I de

tilfælde, hvor udlændingen er indberettet i SIS, foretages høring af det indbe-

rettende land om årsagen til indberetningen, og det vurderes på baggrund af

svaret, om opholdstilladelsen kan forlænges.

Såfremt betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt, træffes afgørelse

om forlængelse af opholdstilladelsen, og udlændingen modtager ligeledes et nyt

opholdskort, når den pågældende har fået optaget biometri (ansigtsfoto og fin-

geraftryk) i styrelsens Borgerservice.

Såfremt Udlændingestyrelsen på baggrund af ovennævnte kontrolskridt ikke

kan afgøre sagen på det foreliggende grundlag, vil udlændingen blive anmodet

om at indsende sine bemærkninger og eventuel dokumentation til sagen. I langt

de fleste sager vil en skriftlig eller telefonisk partshøring være tilstrækkelig, men

udlændingen kan blive indkaldt til samtale med Udlændingestyrelsen, hvis dette

vurderes nødvendigt. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er oplysninger i sagen,

der indikerer, at udlændingen ikke længere har behov for beskyttelse i Danmark.

Efter en eventuel partshøring og/eller samtale foretages en vurdering af, om

udlændingens opholdstilladelse kan forlænges, fordi pågældende fortsat har et

aktuelt beskyttelsesbehov.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at udlændingen ikke længere har et beskyt-

telsesbehov, vil styrelsen herefter vurdere, hvorvidt det er i strid med Danmarks

internationale forpligtelser at nægte at forlænge udlændingens tidsbegrænsede

opholdstilladelse i Danmark. I vurderingen heraf vil blandt andet indgå længden

af udlændingens ophold i Danmark, udlændingens tilknytning til det danske ar-

bejdsmarked, mindreårige børns selvstændige tilknytning til Danmark, samvær

med mindreårige særbørn, udlændingens helbred mv.

Hvis det vurderes, at udlændingen ikke længere har et beskyttelsesbehov, og at

det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte op-

holdstilladelsen forlænget, vil styrelsen træffe afgørelse herom. En afgørelse om

nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

1-3, eller § 8, stk. 1-2, påklages automatisk til Flygtningenævnet. Klagen har op-

sættende virkning, hvorfor udlændingen fortsat har lovligt ophold, indtil Flygt-

ningenævnet måtte stadfæste styrelsens afslag på forlængelse.

Forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som er

familiesammenført til en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1-2, forudsætter en ansøgning fra den pågældende.

Udlændingestyrelsen påser i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om

Side

2/4

forlængelse, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede, og om de

løbende betingelser for opholdstilladelsen er opfyldt.

Grundlaget for en opholdstilladelse til en ægtefælle, der er familiesammenført

til en person med flygtningestatus i Danmark, er, at begge parter er fastboende

i Danmark, og at de samlever på fælles bopæl. Dette kontrolleres af styrelsen

ved opslag i CPR med henblik på at se, om ægtefællerne fortsat er registreret

med bopæl på samme adresse.

Der kan derudover efter en konkret vurdering være fastsat løbende betingelser

om, at den familiesammenførte skal bestå to forskellige danskprøver inden for

de første 6 og 9 måneder i Danmark, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15, at

ingen af parterne modtager offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik el-

ler integrationsloven, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, og at parret råder

over en passende bolig af rimelig størrelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.

Aflagte danskprøver skal sendes til styrelsen, hvorefter det kontrolleres, at de

er aflagt inden for de fastsatte frister. Styrelsen kontrollerer, at boligkravet er

opfyldt ved kontrol af ansøgerens registrerede adresse i CPR ved enten opslag i

Den Offentlig Informationsserver (OIS) og Bygnings- og Boligregistret (BBR) eller

ved gennemgang af parrets lejekontrakt. Forsørgelseskravet, dvs. at ægtefæl-

lerne ikke må modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-

loven, kontrolleres af styrelsen ved bl.a. opslag i parrets indkomsthistorik i e-

Indkomst.

Såfremt betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt, træffer Udlæn-

dingestyrelsen afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen.

Hvis det konstateres, at ægtefællerne ikke længere er samlevende, indhenter

Udlændingestyrelsen oplysninger om baggrunden for samlivsophøret, herunder

hvorvidt samlivsophøret skyldes, at den familiesammenførte ægtefælle eller

dennes børn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast fra den

herboende ægtefælle. I en sådan situation er det muligt at forlænge opholdstil-

ladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, selvom parret ikke længere er sam-

levende.

Hvis parret ikke længere er samlevende, og opholdstilladelsen ikke kan forlæn-

ges, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, vurderer Udlændingestyrelsen, om det vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge op-

holdstilladelsen.

På den baggrund indhentes der oplysninger om den familiesammenførte ægte-

fælle og eventuelle børns tilknytning til det danske samfund, bl.a. sprogkund-

skaber, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet m.v. samt oplys-

ninger om ægtefællernes samvær med eventuelle fællesbørn. Der foretages

herefter en vurdering af, om den familiesammenførte og eventuelle børn har en

Side

3/4

så stærk tilknytning til Danmark, eller om der er et samværsforhold, der gør, at

det vil være i strid med retten til familie- og privatliv efter den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 at henvise den familiesammen-

førte ægtefælle og eventuelle børn til at udrejse af Danmark. Derudover vurde-

rer styrelsen, om der er andre relevante internationale forpligtelser, der kan

medføre, at opholdstilladelsen forlænges.

Hvis parret er samlevende, men ikke opfylder de løbende betingelser for op-

holdstilladelsen (dvs. danskprøvekravet, boligkravet eller forsørgelseskravet) fo-

retages en vurdering af, om den samlede familieenhed (ægtefællerne og even-

tuelle mindreårige børn) kan henvises til sammen at tage ophold i den familie-

sammenførte ægtefælles hjemland eller den herboende ægtefælles hjemland,

uden at dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I denne

vurdering indgår, om den herboende ægtefælle fortsat risikerer asylrelevant for-

følgelse ved en tilbagevenden til sit eget hjemland. Desuden vurderes det, om

den herboende ægtefælle ville kunne tage ophold i den familiesammenførtes

hjemland i de tilfælde, hvor parret ikke har samme hjemland. Det vil i den for-

bindelse indgå i vurderingen, om den herboende ægtefælle vil være i risiko for

refoulement (tvungen hjemsendelse) til sit eget hjemland, såfremt vedkom-

mende fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse i sit eget hjemland.

Hvis familien kan henvises til sammen at tage ophold i et eller flere hjemlande,

indhentes der via en partshøring oplysninger om den familiesammenførte æg-

tefælles og eventuelle børns tilknytning til Danmark samt om helbredsforhold

for både ægtefæller og eventuelle børn. Der foretages herefter en vurdering af,

om det vil være en krænkelse af retten til familie- og privatliv efter EMRK artikel

8, forbud mod uværdig eller nedværdigende behandling efter EMRK artikel 3

eller øvrige internationale forpligtelser at henvise familien til at udøve deres fa-

milieliv i et eller flere hjemlande.”

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

4/4