Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2841863_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 276 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 276:
Vil ministeren kommentere artiklen »Iman kaldte trikoloren »et satanisk flag« Få
dage senere sad han i et fly ud af landet« Berlingske, den 28. februar 2024? Vil mi-
nisteren desuden redegøre for, om regeringen ønsker at følge Frankrigs eksempel
med deres nye migrationslov, der har gjort det muligt at udvise en imam, der har
stærk familiemæssig tilknytning til Frankrig, for hadtale?
Svar:
1.
Jeg er ikke bekendt med de nærmere detaljer i den franske straffesag, der efter
det oplyste er behandlet efter bestemmelser i Frankrigs nye migrationslov. Jeg har
derfor ikke grundlag for at kommentere den konkrete sag nærmere.
Dertil kommer, at mit kendskab til de franske udvisningsregler alene er af overord-
net karakter.
For så vidt de danske udvisningsregler, vil jeg slå fast, at det er vigtigt, at vi i Dan-
mark har så vid adgang til udvisning som muligt. Derfor fremgår det også af rege-
ringsgrundlaget, at regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden
for konventionerne.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at de nærmere reg-
ler for udvisning ved dom af kriminelle udlændinge fremgår af udlændingelovens
§§ 22-24.
Som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den idømte fængselsstrafs
karakter og længde samt varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Udlændingelovens § 22, nr. 4-8, indeholder derudover en udvidet adgang til udvis-
ning, hvorefter visse kriminalitetstyper kan medføre udvisning
uanset varigheden
Side
1/2
21. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 4164
2642343
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm., om at kommentere artiklen »Iman kaldte trikoloren »et satanisk flag« Få dage senere sad han i et fly ud af landet« Berlingske, den 28. februar 2024
af udlændingens ophold i Danmark og længden af den idømte ubetingede fæng-
selsstraf.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, er der således adgang til udvisning af en udlæn-
ding, der idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af bl.a. straffelovens §
136 (billigelse af terror). Dette gælder uanset varigheden af den pågældendes op-
hold her i landet og længden af den idømte straf.
Det følger videre af reglerne, at der i sådanne tilfælde
skal
ske udvisning, medmin-
dre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
jf. dog udlændingelovens § 26 b om udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-
reglerne.
Afgørelsen af, hvorvidt der kan ske udvisning, træffes af domstolene på baggrund
af en konkret og individuel vurdering i forbindelse med straffesagen.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
2/2