UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om ministeren vil anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om deres vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 262 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten

Hønge (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 262:

Ministeren bedes anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om deres

vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hvidvask, terrorfinan-

siering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, at løn-

nen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk

bankkonto? Herunder bedes NSK forholde sig til følgende spørgsmål: 1) Vil det være

nemmere for kriminelle at bedrive hvidvask, terrorfinansiering, korruption og an-

den økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, hvis lønnen for udenlandske ar-

bejdstagere fra tredjelande udbetales til en bankkonto i udlandet i stedet for en

dansk bankkonto

–

enten i hele ansættelsesperioden eller i en periode på op til 180

dage? 2) Kan NSK kontrollere og dokumentere om udenlandske bankkonti reelt er

oprettet af et rekrutteringsfirma eller tredjemand (mellemmand)? 3) Orienterer

NSK SIRI om konkrete efterforskningssager mod virksomheder med udenlandsk ar-

bejdskraft ansat? 4) Ud fra NSK’s erfaringer med flere typer af økonomisk krimina-

litet, vil det så være relevant, at SIRI i sin behandling af anmodning fra en virksom-

hed om certificering inddrager NSK i godkendelsesprocessen, herunder NSK’s mu-

lighed for kontrol af ejerkredsen i virksomheden? 5) Hvis regeringens udkast til lov-

forslag vedtages, vil det så efter NSK’s vurdering være relevant for NSK at få oplys-

ninger fra SIRI om alle de certificerede virksomheder og omfattede udenlandske

medarbejdere, der helt eller for en periode friholdes fra kravet om dansk bank-

konto? 6) Har det betydning for Politiets mulighed for at opdage økonomisk krimi-

nalitet og efterforske og dokumentere sager om hvidvask, terrorfinansiering, kor-

ruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, hvis lønnen for

udenlandske arbejdstagere fra tredjelande udbetales til en bankkonto i udlandet i

stedet for en dansk bankkonto

–

enten i hele ansættelsesperioden eller i en periode

på op til 180 dage?

Svar:

Regeringen har den 20. marts 2024 fremsat et lovforslag om ændring af udlændin-

geloven (Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor, udvi-

delse af jobskiftereglen og ændring af kravet om dansk bankkonto) (L 147). Med

lovforslaget foreslås det bl.a. at undtage udlændinge med opholdstilladelse efter

Side

1/4

19. april 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 3985

2639770

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 262: MFU spm. om ministeren vil anmode National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om deres vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto?

forskerordningen og fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, ud-

dannelsesspor og kortidsspor fra kravet om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk

bankkonto. Ændringen vil indebære, at udlændingens løn fremover vil kunne udbe-

tales til en udenlandsk bankkonto. Med lovforslaget foreslås det endvidere, at tids-

fristen for oprettelse af en dansk bankkonto forlænges fra 90 dage til 180 dage for

de erhvervsordninger, som fortsat er undergivet kravet om dansk bankkonto.

Formålet med det kommende lovforslag er at gøre det mere enkelt for virksomhe-

der i Danmark at benytte erhvervsordningerne med henblik på at rekruttere uden-

landsk arbejdskraft og samtidig indføre en højere grad af fleksibilitet for udenland-

ske arbejdstagere, der søger om en opholdstilladelse i Danmark efter en af er-

hvervsordningerne.

Det bemærkes, at kravet om dansk bankkonto oprindeligt blev indført i forlængelse

af indførelsen af beløbsordningen, og kravet gjaldt alene for denne ordning. For-

målet med bankkontokravet var at forebygge misbrug af ordningen. Ved lov nr.

2194 af 29. december 2020 blev bankkontokravet udvidet til at gælde for samtlige

erhvervsordninger. Samtidig blev der indført en række andre kontrolinitiativer, der

skulle bidrage til at styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

(SIRI) kontrolmuligheder. Formålet var at styrke styrelsens muligheder for at kon-

trollere, om en udenlandsk arbejdstager rent faktisk får den løn, som fremgår af

ansættelseskontrakten, og ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for at

beskytte det danske arbejdsmarkedet mod bl.a. social dumping. Bankkontokravet

er således ikke indført med henblik på at efterforske hvidvask.

Det fremgår af

SIRI’s ”Kontrolrapport 2021-2022”, som blev oversendt til Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalget den 13. december 2023 (Bilag 37, UUI Alm. del,

2023-24), og som indeholder en beskrivelse af styrelsens kontrolresultater for

2021/22, at styrelsen stort set gennemgår alle tilladelser i omløb mindst en gang

om året via den registerbaserede kontrol. Det fremgår ligeledes, at der ud af de i

alt godt 53.000 tilladelser i omløb ved udgangen af 2021 var omkring 700 sager

(omkring 1,3 pct.), hvor SIRI vurderede, at betingelserne ikke var overholdt. Heraf

var der i mere end halvdelen af sagerne (omkring 450 sager/0,8 pct.) tale om bort-

faldssager. En opholdstilladelse bortfalder f.eks., hvis udlændingen opgiver sin bo-

pæl og rejser ud af Danmark. Der er således generelt en høj regelefterlevelse på

erhvervsområdet samlet set. SIRI’s kontrolindsatser (på

tværs af de forskellige kon-

trolmuligheder) viser dog, at der ses en højere regelefterlevelse på fast track-ord-

ningen og forskerordningen end på andre erhvervsordninger, hvilket også er en af

grundene til at regeringen nu ønsker at ophæve bankkontokravet for disse ordnin-

ger for derved at gøre disse ordninger endnu mere fleksible.

Det bemærkes endvidere, at udlændinge på de erhvervsordninger, som regeringen

nu ønsker at undtage fra kravet om dansk bankkonto, ligesom tidligere, vil være

forpligtet til at meddele SIRI de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelsen

af, om en opholdstilladelse kan meddeles, skal inddrages eller bortfalde, eller om

udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen vil såle-

des fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om forlængelse af

Side

2/4

en opholdstilladelse, være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for,

at betingelserne for opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlæn-

gelse efter, er opfyldt, herunder at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlæn-

dingen, og at udlændingen disponerer over lønnen.

Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst

følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse

fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NSK har oplyst, at Hvid-

vasksekretariatet, der hører under NSK, som Danmarks finansielle ef-

terretningsenhed (Financial Intelligence Unit (FIU)) har til opgave at

modtage, analysere og videreformidle underretninger om mulig

hvidvask eller terrorfinansiering til kompetente myndigheder. Un-

derretningerne modtages bl.a. fra de i hvidvaskloven underretnings-

pligtige virksomheder og personer, herunder pengeinstitutterne.

Rigspolitiet kan oplyse, at det vil kunne have en betydning for politi-

ets og dermed også anklagemyndighedens muligheder for at efter-

forske og strafforfølge sager om hvidvask, terrorfinansiering mv., så-

fremt der skal indhentes oplysninger om kontoforhold i et uden-

landsk pengeinstitut, idet der dermed vil være dele af bevisindhent-

ningen i sagerne, der er afhængig af et internationalt samarbejde.

Det bemærkes hertil, at oplysninger modtaget fra udenlandske sam-

arbejdspartnere vil kunne indgå i en dansk straffesag på lige fod med

oplysninger indhentet i Danmark, f.eks. fra danske pengeinstitutter.

Dansk politis efterforskningsmuligheder er således som udgangs-

punkt bedre og hurtigere i Danmark, end dansk politis efterforsk-

ningsmuligheder er i udlandet.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at NSK vurderer, at det vil være

vanskeligere for Hvidvasksekretariatet at identificere mulig hvidvask,

såfremt pengeoverførsler, som eksempelvis udbetaling af løn, til

udenlandske arbejdstagere fra tredjelande sker til et udenlandsk

pengeinstitut, da det udenlandske pengeinstitut alene vil være for-

pligtet til at underrette den nationale finansielle efterretningsenhed

i det pågældende land. Det kan i den forbindelse oplyses, at et dansk

pengeinstitut, der er vidende om, har mistanke om eller rimelig

grund til at formode, at en transaktion, midler eller aktivitet har eller

har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, efter dansk

lovgivning er forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet

herom.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, der ikke eksisterer et formaliseret

Side

3/4

samarbejde mellem NSK og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration (SIRI). NSK orienterer således ikke SIRI om konkrete

efterforskninger mod virksomheder med udenlandsk arbejdskraft el-

ler domme for hvidvask mv. Rigspolitiet bemærker hertil, at NSK som

udgangspunkt ikke efterforsker sager om udenlandsk arbejdskraft,

idet disse som udgangspunkt behandles i politikredsene, ligesom

NSK alene efterforsker et begrænset antal sager om hvidvask. NSK

har på nuværende tidspunkt ikke identificeret et behov for at blive

inddraget i SIRI’s behandling af anmodninger fra virksomheder om

certificering.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at såfremt dansk politi, herun-

der NSK, i forbindelse med en verserende efterforskning har brug for

oplysninger om kontoforhold i et udenlandsk pengeinstitut, vil det

kræve en international retshjælpsanmodning til det pågældende

lands retshåndhævende myndigheder, som på vegne af dansk politi

kan anmode om oplysninger fra det relevante pengeinstitut. Dansk

politis mulighed for kontrol og dokumentation af oplysningernes rig-

tighed afhænger af det pågældende lands krav til pengeinstitutter-

nes kundekendskabsprocedurer.””

Kaare Dybvad Bek

Charlotte Barslev

Side

4/4