UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om ministeren kan indhente Politiets Efterretnings Tjenestes (PET) vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hhv. at udøve og efterforske terrorfinansiering, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2024

Sikkerhedskontor I

Jeppe Haugaard Vandtved

2024-03198

3189247

Besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til

justitsministeren den 29. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria Velasquez (EL).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: MFU spm. om ministeren kan indhente Politiets Efterretnings Tjenestes (PET) vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne for hhv. at udøve og efterforske terrorfinansiering, at lønnen til udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto?

Spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg:

”Kan ministeren indhente Politiets Efterretnings Tjenestes

(PET) vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne

for hhv. at udøve og efterforske terrorfinansiering, at lønnen til

udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales

til en dansk bankkonto? PET bedes samtidig redegøre for:

PET’s risikovurdering af, hvorvidt regeringens udkast til

lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto gør det

lettere at udøve og vanskeliggøre at efterforske

terrorfinansiering og dermed øger risikoen herfor. En gradueret

risikovurdering af hel eller delvis undtagelse fra kravet om

dansk bankkonto i forhold til om der er tale om små,

mellemstore eller store virksomheder samt om PETs

risikovurdering af eventuelt risikofyldte brancher.”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Regeringen har den 20. marts 2024 fremsat et lovforslag om

ændring af udlændingeloven (Øget fleksibilitet for ophold efter

fast track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen

og ændring af kravet om dansk bankkonto) (L 147). Med

lovforslaget foreslås det bl.a. at undtage udlændinge med

opholdstilladelse efter forskerordningen og fast track-

ordningens

almindelige

beløbsspor,

forskerspor,

uddannelsesspor og kortidsspor fra kravet om, at udbetaling af

løn skal ske til en dansk bankkonto. Ændringen vil indebære, at

udlændingens løn fremover vil kunne udbetales til en

udenlandsk bankkonto. Med lovforslaget foreslås det endvidere,

at tidsfristen for oprettelse af en dansk bankkonto forlænges fra

90 dage til 180 dage for de erhvervsordninger, som fortsat er

undergivet kravet om dansk bankkonto. Med lovforslaget

foreslås det endvidere at indføre mulighed for at få forlænget en

opholds- og arbejdstilladelse, der meddeles efter fast track-

ordningens såkaldte korttidsspor, ligesom der endvidere foreslås

en udvidelse af jobskiftereglen til også at omfatte de situationer,

hvor udlændingen ønsker at skifte opholdsordning

(opholdsgrundlag) under et igangværende ansættelsesforhold.

Formålet med lovforslaget er at gøre det mere enkelt for

virksomheder i Danmark at benytte erhvervsordningerne med

henblik på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og samtidig

Side 2/4

indføre en højere grad af fleksibilitet for udenlandske

arbejdstagere, der søger om en opholdstilladelse i Danmark efter

en af erhvervsordningerne.

Det bemærkes, at kravet om dansk bankkonto oprindeligt blev

indført i forlængelse af indførelsen af beløbsordningen, og at

kravet gjaldt alene for denne ordning. Formålet med

bankkontokravet var at forebygge misbrug af ordningen. Ved

lov nr. 2194 af 29. december 2020 blev bankkontokravet

udvidet til at gælde for samtlige erhvervsordninger. Samtidig

blev der indført en række andre kontrolinitiativer, der skulle

bidrage til at styrke Styrelsen for International Rekruttering og

Integrations (SIRI) kontrolmuligheder. Formålet var at styrke

styrelsens muligheder for at kontrollere, om en udenlandsk

arbejdstager rent faktisk får den løn, som fremgår af

ansættelseskontrakten, og ansættes på sædvanlige løn- og

ansættelsesvilkår for at beskytte det danske arbejdsmarkedet

mod bl.a. social dumping. Bankkontokravet er således ikke

indført med henblik på efterforskning af terrorfinansiering.

Det bemærkes endvidere, at udlændinge på de

erhvervsordninger, som regeringen nu ønsker at undtage fra

kravet om dansk bankkonto, ligesom tidligere, vil være

forpligtet til at meddele SIRI de oplysninger, som er nødvendige

for bedømmelsen af, om en opholdstilladelse kan meddeles, skal

inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig

eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen vil således

fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om

forlængelse af en opholdstilladelse, være forpligtet til at

fremvise nødvendig dokumentation for, at betingelserne for

opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlængelse

efter, er opfyldt, herunder at den kontraktfastsatte løn udbetales

til udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen.

Lovforslaget forventes 1. behandlet i Folketinget den 12. april

2024. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har

oplyst følgende:

”Helt generelt er det Politiets Efterretningstjenestes (PET)

erfaring, at efterforskning rettet mod visse udenlandske

bankkonti kan være forbundet med flere praktiske og juridiske

udfordringer end efterforskning af danske bankkonti. PET kan

supplerende oplyse, at omfanget af terrorfinansiering i Danmark

historisk har været vanskeligt at fastslå, hvilket fortsat vurderes

at være tilfældet. Det kan være vanskeligt at dokumentere, og

dermed bevise, de finansielle spor gennem eller til jurisdiktioner

Side 3/4

langt uden for Danmark, ligesom det direkte forsæt til

terrorfinansiering også kan være vanskeligt at bevise.

PET udgav i januar 2024 den seneste udgave af den nationale

risikovurdering af terrorfinansiering i Danmark, der er

tilgængelig på PET’s hjemmeside. Risikovurderingen er en del

af PET's løbende indsats til bekæmpelse og forebyggelse af

terrorfinansiering, der sker i samarbejde med en lang række

myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på

området i overensstemmelse med den nationale strategi for

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

for 2022-2025.

Den aktuelle risikovurdering beskriver terrorfinansiering

generelt og indeholder desuden en række kapitler, der hver især

sætter fokus på særligt risikofyldte områder eller brancher som

fx ulovlig pengeoverførselsvirksomhed eller kryptoaktiver. I

den forbindelse vurderer PET, at der er en betydelig risiko for,

at pengeinstitutter bliver anvendt til terrorfinansiering, mens

risikoen vurderes at være høj på områder som kryptoaktiver,

nonprofit-området, kontanter og højværdivarer samt hhv.

ulovlig og autoriseret pengeoverførselsvirksomhed.

PET har igangsat en række forebyggende aktiviteter, herunder

undervisning, foredrag, awareness og uddannelsesaktiviteter, og

risikovurderingen vil indgå centralt i det videre arbejde med at

minimere risici forbundet med finansiering af terrorisme.

Risikovurderingen af terrorfinansiering fra januar 2024 fungerer

som et fundament for den type aktiviteter og for den løbende

dialog

med

myndighederne,

underretningspligtige

virksomheder og personer samt forskningssektoren.”

Side 4/4