Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2853071_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. april 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-03153
3188017
Besvarelse af spørgsmål nr. 256 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 256 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 29. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført i danske ministerier i marts 2022?
Spørgsmål nr. 256 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kontrolundersøgelser
af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført i
danske ministerier i marts 2022? Vil ministeren i forlængelse
heraf redegøre for resultaterne fra disse undersøgelser, samt om
kontrolmyndighederne fik fuld adgang til at foretage alle de
nødvendige
kontroller
under
de
pågældende
kontrolundersøgelser?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Københavns Politi, der har oplyst, at
politikredsens udlændingekontrolsektion ikke har gennemført
kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser i danske
ministerier i marts 2022.
Københavns
Politi
har
imidlertid
oplyst,
at
udlændingekontrolsektionen den 22. og 23. februar 2022
gennemførte en koordineret aktion mod 19 lokaliteter i
politikredsen, hvoraf syv af disse lokaliteter var ministerier.
Den koordinerede aktion blev gennemført på baggrund af et
anonymt tip om, at firmaet Rengoering.com gjorde brug af
illegal arbejdskraft på bl.a. Slotsholmen. Københavns Politi
kontaktede herefter Økonomistyrelsen, der fremsendte en liste
over de offentlige lokaliteter, som gjorde brug af det
pågældende firma.
Resultatet af Københavns Politis koordinerede aktion den 22. og
23. februar 2022 blev, at syv personer blev anholdt, mistænkt
for ulovligt arbejde, ligesom én person også blev mistænkt for
personelfalsk.
Samtlige syv anholdte personer er efterfølgende blevet sigtet og
dømt for bl.a. overtrædelse af indrejseforbud, ulovligt ophold,
ulovligt arbejde samt personelfalsk, ligesom alle syv personer
efterfølgende er blevet udvist af Danmark med indrejseforbud.
Københavns Politi har herudover oplyst, at der efter aktionen
blev indledt en omfattende efterforskning af Rengoering.com. I
forlængelse heraf sendte Københavns Politi den 19. april 2023
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført i danske ministerier i marts 2022?
en påtaleopgivelse til Rengoering.com som følge af, at Sø- og
Handelsretten den 4. oktober 2022 har afsat konkursdekret mod
firmaet, hvilket medfører, at der nu ikke kan rettes et strafansvar
mod virksomheden.
Københavns Politi har afslutningsvis oplyst, at kredsen ikke
under udførelsen af aktionen mødte nogen former for
hindringer, og at politikredsen således havde adgang til de
relevante lokationer, efterspurgte dokumenter osv.”
Side 3/3