Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2840590_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-02788
3176273
Besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om ministeren vil kommentere indlægget "24-årig mand idømt fire års fængsel for groft overfald på politi.dk den 2. februar 2024 og redegøre for, hvorfor der ikke var udvisningspåstand i sagen, herunder for om den tiltalte har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor, den oprindelige nationalitet samt hvilke partier der stemte for og imod at den pågældende fik tildelt dansk indfødsret?
Spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget "24-årig mand idømt
fire års fængsel for groft overfald” på politi.dk den 2. februar
2024 og redegøre for, hvorfor der ikke var udvisningspåstand i
sagen, herunder for om den tiltalte har fået dansk indfødsret ved
erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller
efterkommer heraf, og i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget
herfor, den oprindelige nationalitet samt hvilke partier der
stemte for og imod at den pågældende fik tildelt dansk
indfødsret?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en
udtalelse.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at sagens hovedforhold
vedrørte forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21,
men blev fremmet som en tilståelsessag i overensstemmelse
med tiltaltes erkendelse af legemsangreb af særlig rå, brutal eller
farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder i
gentagelsestilfælde efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf.
§ 247, stk. 1.
Sagen vedrørte herudover yderligere forhold vedrørende
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i
gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247,
stk. 1.
Der var ikke nedlagt påstand om udvisning, idet den tiltalte er
dansk statsborger.
Den tiltalte blev ved Retten i Aarhus dom af 1. februar 2024
idømt 4 års fængsel. Straffen blev udmålt som en tillægsstraf til
en fængselsstraf på 6 måneder.
Den tiltalte ankede den 12. februar 2024 dommen med påstand
om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 246 om
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under
særdeles skærpende omstændigheder, subsidiært formildelse.
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om ministeren vil kommentere indlægget "24-årig mand idømt fire års fængsel for groft overfald på politi.dk den 2. februar 2024 og redegøre for, hvorfor der ikke var udvisningspåstand i sagen, herunder for om den tiltalte har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor, den oprindelige nationalitet samt hvilke partier der stemte for og imod at den pågældende fik tildelt dansk indfødsret?
Den 22. februar 2024 meddelte tiltalte, at han ønskede at
frafalde sin anke.
Det er Statsadvokatens vurdering, at der ikke var rimelig udsigt
til, at landsretten ville være komme til et andet resultat end
byretten, idet den udmålte straf, efter statsadvokatens opfattelse,
ligger inden for retspraksis på området.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den
pågældende erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som
efterkommer af en forælder med dansk statsborgerskab af
udenlandsk herkomst. Lovgrundlaget for den pågældendes
statsborgerskab var § 1 i lov om dansk indfødsret.”
Side 3/3