Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2841554_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 228 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 228:
Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 oplyse, i hvor mange
af sagerne om de 172 udlændinge på tålt ophold og de 369 udlændinge, som var
udvist pga. kriminalitet og pålagt meldepligt pr. 30. juni 2023, regeringen og myn-
dighederne har taget initiativ til at tilvejebringe fornødne diplomatiske forsikringer
fra modtagerlandene for, at de pågældende kan udvises i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for så vidt angår mulighederne for an-
vendelse af diplomatiske forsikringer i forbindelse med udsendelse af udlændinge
på tålt ophold henvise til besvarelsen af 29. juni 2023 på spørgsmål nr. 224 fra Ud-
lændinge- og Integrationsudvalget (2022-23, 2. samling). Ministeriet kan oplyse, at
diplomatiske forsikringer fortsat ikke har været anvendt i forbindelse med udsen-
delse af udlændinge på tålt ophold.
Regeringen vil ikke afstå fra at gøre brug af diplomatiske forsikringer, hvis der måtte
vise sig en konkret sag, som er egnet hertil. Når diplomatiske forsikringer ikke hidtil
har været anvendt i forbindelse med udsendelse af udlændinge på tålt ophold skyl-
des det imidlertid, at der er tale om et område med meget begrænsede muligheder
og et snævert råderum og med en særdeles langvarig og ressourcekrævende pro-
ces. Det er som følge heraf vurderingen, at der kun yderst sjældent vil være sager,
hvor det ud fra en samlet betragtning vil være relevant og realistisk at benytte di-
plomatiske forsikringer som værktøj til at få udlændinge på tålt ophold til at udrejse
af Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan videre oplyse, at diplomatiske forsik-
ringer ikke er relevant i relation til udsendelse af udvisningsdømte udlændinge, der
20. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 3281
2627717
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 228: MFU spm. om ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 300 vil oplyse, i hvor mange af sagerne om de 172 udlændinge på tålt ophold og de 369 udlændinge, som var udvist pga. kriminalitet og pålagt meldepligt pr. 30. juni 2023, regeringen og myndighederne har taget initiativ til at tilvejebringe fornødne diplomatiske forsikringer fra modtagerlandene for, at de pågældende kan udvises i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
ikke er på tålt ophold, fordi det ikke vil være i strid med non-refoulement-princippet
at udsende dem.
Hjemrejsestyrelsen arbejder på at sikre, at udlændinge uden lovligt ophold i Dan-
mark rejser hjem hurtigst muligt. Udvisningsdømte udlændinge og udlændinge på
tålt ophold er uønskede i Danmark.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
2/2