Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Rwanda accused of broad campaign of repres-
sion against dissidents” fra The Guardian, den 10. oktober 2023, og rapporten “Join
Us or Die
– Rwanda’s Extraterritorial Repression” fra Human Rights Watch, udgivet
den 10. oktober 2023, og oplyse, om beretningerne om Kagame-styrets massive
krænkelser af menneskerettighederne, herunder drab, bortførelser, tortur og vil-
kårlige anholdelser, mod præsidentens politiske modstandere på nogen måde gør
indtryk på ministeren og påvirker hans intentioner om at samarbejde på asylområ-
det med den nuværende regering i Rwanda?
Svar:
Spørgsmålet giver mig anledning til endnu en gang at slå fast, at menneskerettighe-
der altid vil være i fokus, når Danmark engagerer sig med partnerlande. Udenrigs-
ministeriet og de danske ambassader vurderer løbende situationen i de lande, som
Danmark samarbejder med, herunder på menneskerettighedsområdet. Det gælder
også for Rwanda. Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder blev derfor alle-
rede indskrevet i den politiske samarbejdsaftale fra april 2021 mellem Danmark og
Rwanda og er således noget, vi løbende har fokus på og som forventeligt vil komme
til at indgå i Danmarks udviklingsaktiviteter i Rwanda.
Vi står som regering fast på, at Danmark til enhver tid skal respektere internationale
konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtelser. Det har derfor hele tiden været
en grundpræmis for os
–
og er det stadig
–
at enhver form for samarbejde på asyl-
og migrationsområdet skal overholde internationale konventioner og Danmarks
EU-retlige forpligtelser.
9. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 15835
2489538
Side
1/2