Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2835727_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 204 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susie
Jessen (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 204:
Vil ministeren redegøre for, hvad der skal ske med de første ni delanbefalinger fra
Kommissionen for den glemte kvindekamp, der blev fremlagt, inden kommissionen
blev nedlagt af regeringen?
Svar:
1.
Der er desværre piger og kvinder med indvandrerbaggrund, der fastholdes i for-
ældede normer og kulturer, som intet har at gøre i Danmark. Piger, der ikke må
dyrke idræt med drenge, og unge der ikke selv må vælge deres kæreste, mens
mødre fastholdes inden for hjemmets vægge og langt fra arbejdsmarkedets fælles-
skab. Dette skal vi som samfund aldrig acceptere.
Regeringen ønsker, at piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme ret-
tigheder og frihed som andre danske kvinder og mænd. Som led i regeringens sam-
lede arbejde med at bekæmpe negativ social kontrol og lommer med parallelsam-
fund vil Kommissionen for den glemte kvindekamp derfor genoptage sit arbejde i
marts 2024.
Kommissionen skal sikre, at personer med personlige erfaringer og unik indsigt i
relevante miljøer får mulighed for at komme med deres anbefalinger til forebyg-
gelse af negativ social kontrol.
2.
Kommissionen offentliggjorde i august 2022 de første ni delanbefalinger til, hvor-
dan unge piger fra minoritetsetniske miljøer bedre kan understøttes i at få mulig-
hed for at bestemme over eget liv.
Flere af anbefalingerne er i et vist omfang imødekommet. Det gælder f.eks. anbe-
falingen om styrkelse af seksualundervisningen i grundskolen, hvor der som følge
8. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 2702
2616526
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 204: MFU spm. om, hvad der skal ske med de første ni delanbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, der blev fremlagt, inden kommissionen blev nedlagt af regeringen
af aftale om læreruddannelsen af den 13. september 2022 indgår en styrkelse af
seksualundervisningen på læreruddannelsen. Derudover er anbefalingen om kom-
munale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol udmøntet som følge af
barnets lov, hvor kommunerne fra og med 1. april 2024 skal udarbejde beredskabs-
planer til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresre-
laterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Regeringen
fremlagde endvidere i juni 2023 en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab
for perioden 2023-2026, hvor der blandt andet vil udarbejdes et opsporingsredskab
til sundhedspersonale i mødet med gravide og nybagte forældre, herunder en faglig
anbefaling om opsporing af vold og indsatser, såsom æresrelateret vold og negativ
social kontrol. Herudover vil det nyetablerede Nationalt Center mod Æresrelate-
rede Konflikter ligeledes have særligt fokus på grundskoleområdet, hvilket også var
blandt anbefalingerne fra kommissionen.
Anbefalingen om forbud mod brug af hovedtørklæde i grundskolen kan ikke gen-
nemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forplig-
telser, og regeringen arbejder på den baggrund ikke videre med denne anbefaling.
Når det så er sagt, er der er tale om nogle interessante anbefalinger, som på mange
måder har været med til at skabe opmærksomhed omkring en vigtig dagsorden.
Regeringen har stort fokus på området, og vi vil på et senere tidspunkt præsentere
yderligere initiativer, der skal forebygge og modvirke negativ social kontrol.
3.
Der var tale om de første delanbefalinger fra kommissionen. Arbejdet i Kommis-
sionen for den glemte kvindekamp har været sat på pause for længe, og det er der-
for også yderst positivt, at kommissionen igen kan komme i arbejdstøjet. Jeg ser
frem til at modtage deres anbefalinger senere på året.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2