Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalget
Peter Skaarup (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1. marts 2024
J.nr. 24/01895
–
2024-907
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 6. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. UUI 200 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. UUI 200:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere på
kontanthjælp (herunder uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse) i perioden 2019-2024? Vil ministeren i denne besvarelse op-
gøre antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i tabelform, hvor antallet
af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp opgøres for hver enkelt år, samt hvor
stor en procentdel de ikke-vestlige indvandrere udgør for det samlede antal af kon-
tanthjælpsmodtagere det pågældende år? Vil ministeren desuden foretage samme
opgørelse med indvandrere fra MENAPT-lande og indvandrere fra vestlige lande?”
Svar:
Det samlede antal personer der i kortere eller længere tid har modtaget kontant- og
uddannelseshjælp samt selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse, i det
følgende betegnet kontanthjælpsydelser, har været faldende med 35.000 personer
fra knap 170.000 personer i 2019 til godt 135.000 personer i 2023.
Af de personer, der i perioden 2019-2023 har modtaget kontanthjælpsydelser, har
ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjort mellem 27 pct. og 34 pct.,
jf.
tabel 1.
Det laveste antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med kontant-
hjælpsydelser i perioden var i 2021 på 39.100 personer, mens det højeste antal var
49.000 personer i 2022. Stigningen i antal og andel ikke-vestlige indvandrere med
kontanthjælpsydelser i 2022 og 2023 hænger bl.a. tæt sammen med tilstrømningen
af ukrainere, der har fået ophold i Danmark under særloven for personer fordrevet
fra Ukraine.
Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, der i perioden 2019-
2023 har modtaget kontanthjælpsydelser, er faldet fra 5.600 til 4.400 personer og
udgør i alle årene, som følge af det generelle fald i antal personer, der modtager
kontanthjælpsydelser, omkring 3 pct. af det samlede antal personer, der har modta-
get kontanthjælpsydelser i de pågældende år,
jf. tabel 1.