Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2831442_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 195 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kirsten
Normann Andersen (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 195:
Kan ministeren kommentere på, at en 29-årige mand fra Elfenbenskysten tvinges
til at rejse hjem blot 15 måneder før han er færdiguddannet som social- og sund-
hedsassistent? Kan ministeren oplyse, hvad han vil gøre for undgå, at Danmark
hjemsender studerende på velfærdsområder, mens vi samtidig har massivt brug for
kvalificeret arbejdskræft til vores ældrepleje? Der henvises til artiklen ”Mens rege-
ringen vil hente sundhedsansatte fra tredjelande, er sosu-elever
i oprør: ”Lad Step-
hane blive i Danmark” fra Fagbladet
FOA bragt d. 25. januar 2024?
Svar:
Som udlændinge- og integrationsminister hverken kan eller vil jeg kommentere på
konkrete sager, der er eller har været under behandling i styrelser eller nævn.
Helt generelt kan jeg dog oplyse, at hvis en udlænding ikke længere opfylder betin-
gelserne for den opholdstilladelse, som danner grundlag for vedkommendes op-
hold i Danmark, vil opholdstilladelsen som det klare udgangspunkt blive inddraget.
Det gælder f.eks., hvis en familiesammenført udlænding bliver skilt, eller hvis en
udenlandsk arbejdstager mister sit job. Opfylder udlændingen betingelserne efter
en anden opholdsordning, kan udlændingen søge og opnå opholdstilladelse på ny,
hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis en familiesammenført
udlænding er i beskæftigelse, der opfylder betingelserne efter en af erhvervsord-
ningerne. I så fald vil vedkommende kunne opnå en selvstændig opholdstilladelse
på denne baggrund.
De seneste år har der været en række eksempler på udlændinge, der har mistet
deres opholdstilladelse og er blevet pålagt at udrejse af Danmark, selvom de var i
gang med at uddanne sig til et arbejde inden for et område, hvor der er høj efter-
spørgsel på arbejdskraft, f.eks. sundhedssektoren.
29. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 2442
2611744
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om ministeren kan kommentere på, at en 29-årige mand fra Elfenbenskysten tvinges til at rejse hjem blot 15 måneder før han er færdiguddannet som social- og sundhedsassistent?
Det ønsker regeringen at gøre noget ved, sådan som det fremgår af regeringsgrund-
laget ”Ansvar for Danmark”.
Regeringen offentliggjorde derfor i februar planerne
om at indføre en ny uddannelsestilknytningsordning. Initiativet skal bl.a. ses i lyset
af regeringens samlede indsats for at sikre arbejdskraft inden for områder, hvor der
er mangel.
Regeringen vil til april fremsætte et lovforslag, der giver mulighed for, at udlæn-
dinge, som ellers står til at skulle udrejse fra Danmark, kan fortsætte deres ophold
på et nyt grundlag, hvis de er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for
et fagområde, hvor der er mangel på arbejdskraft. De pågældende udlændinge får
derved mulighed for at færdiggøre deres uddannelse i Danmark og kan efterføl-
gende bidrage til det danske samfund. Lovforslaget vil også omfatte et bagudrettet
spor for visse udlændinge, der har mistet eller mister deres hidtidige opholdsgrund-
lag, før loven træder i kraft.
Jeg medgiver, at det kan fremstå uhensigtsmæssigt, når enkelte udlændinge kom-
mer i klemme, fordi de er blevet pålagt at udrejse fra Danmark, inden en ny ordning
træder i kraft. Jeg kan dog oplyse, at den nye ordning forventes at træde i kraft
allerede den 1. juli 2024. Indtil da er udlændingemyndighederne forpligtet til at ad-
ministrere efter gældende ret og til at sikre den nødvendige fremdrift i verserende
sager.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2