Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 194 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Adsbøl (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 194:
Vil ministeren oversende den forespurgte redegørelse vedr. sagen om familiebe-
handleren fra Dansk Flygtningehjælp, når den foreligger, som opfølgning på spør-
getimen og mundtlig besvarelsen af S 464, den 31. januar 2024?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 1. februar 2024 modtaget ved-
lagte redegørelse fra DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC).
Som det fremgår af redegørelsen, er der i den omtalte sag tale om en konsulent-
ydelse, der fuldt ud er finansieret af den pågældende kommune, som har indgået
aftale med DRC.
Der er således ikke anvendt midler fra Udlændinge- og Integrationsministeriets be-
villinger. Det fremgår videre af redegørelsen, at DRC´s revision har fokus på, at be-
villingerne fra ministeriet bliver anvendt til det i Finansloven forudsatte formål.
2.
Jeg vil gerne slå fast, at ministeriet ikke har grundlag for at udtale sig om forløbet
i samarbejdet mellem DRC og den pågældende kommune, og den beskrivelse af
sagsforløbet, som er omtalt i medierne.
Når det så er sagt, vil jeg endnu en gang gerne understrege, at jeg helt generelt
finder det dybt uacceptabelt, hvis børn sendes på genopdragelsesrejser. Det er ikke
alene i strid med dansk lovgivning, men har også meget alvorlige personlige konse-
kvenser for den enkelte. Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at børn
og unge i Danmark bliver sendt til udlandet mod deres vilje. Regeringen ønsker der-
for at se på, hvordan vi yderligere kan styrke indsatsen mod negativ social kontrol
og yderligere modvirke genopdragelsesrejser.
28. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 2429
2611507
Side
1/2