Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 191 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 191:
Vil ministeren kommentere på, at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangs-
prøve ifølge Danmarks Statistiks rapport ”Indvandrere
i Danmark
– 2023” er 6,4 for
drengene og 7,2 for pigerne fra ikke-vestlige lande, mens det tilsvarende gennem-
snit for drenge og piger med dansk oprindelse er 7,4 og 8,2?
Svar:
Det er regeringens klare holdning, at flere unge skal i uddannelse og beskæftigelse.
Folkeskolen spiller en vigtig rolle, når det kommer til at give børn og unge de nød-
vendige forudsætninger for at begå sig i det danske samfund og videre i livet. Det
gælder også for piger og drenge med indvandrerbaggrund.
De seneste 10 år er uddannelsesgabet mellem indvandrere og efterkommere og
personer med dansk oprindelse blevet markant mindre. Ser man på uddannelses-
niveauet for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
–
især kvinderne
–
er det
ved at nærme sig niveauet for personer med dansk oprindelse. Det går med andre
ord i den rigtige retning.
Det fremgår af regeringens integrationsbarometer (integrationsbarometer.dk), at
en stigende andel af indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT-lan-
dene har fået en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden 2010-
2022. I 4. kvartal 2022 havde 48 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder blandt 25-39-
årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med oprindelse i
MENAPT-landene en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. I 4. kvartal
2010 var de tilsvarende tal hhv. 34 pct. og 51 pct.
De angivne tal fra Danmarks Statistiks rapport ”Indvandrere i Danmark – 2023” vi-
ser dog også, at vi ikke er i mål. Det er efter min mening helt nødvendigt, at vi får
lukket gabet endnu mere. Derfor er der også behov for at fastholde fokus og sørge
for, at børn fra indvandrerfamilier også klarer sig godt i skolen.
Side
1/2
5. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 2382
2610769