UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministeren vil kommentere på, at beskæftigelsesfrekvensen for syriske og libanesiske (herunder statsløse palæstinensere) er på henholdsvis 29 procent og 33 procent ifølge Danmarks Statistiks rapport Indvandrere i Danmark – 2023? Er ministeren bekymret for, om vi nogensinde vil opleve en markant stigning i beskæftigelsen af kvinder fra disse lande i Danmark?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2024 stillet følgende

spørgsmål nr. 189 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 189:

Vil ministeren kommentere på, at beskæftigelsesfrekvensen for syriske og libanesi-

ske (herunder ”statsløse palæstinensere”) er

på henholdsvis 29 procent og 33 pro-

cent ifølge Danmarks Statistiks rapport ”Indvandrere i Danmark – 2023”? Er mini-

steren bekymret for, om vi nogensinde vil opleve en markant stigning i beskæftigel-

sen af kvinder fra disse lande i Danmark?

Svar:

Det er regeringens klare holdning, at flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde.

Selvom flere flygtninge og indvandrere har udnyttet det økonomiske opsving til at

finde fodfæste på arbejdsmarkedet, så er realiteten stadigvæk, at målgruppen er

markant overrepræsenteret i ledighedsstatistikken.

I forhold til de

angivne tal fra Danmarks Statistiks rapport ”Indvandrere i Danmark

– 2023”

skal det bemærkes, at tallene omfatter indvandrerkvinder, hvis beskæfti-

gelsesfrekvens generelt er lavere end beskæftigelsesfrekvensen for indvandrer-

mænd. For de nævnte grupper er de 30-64-årige syriske indvandrerkvinders be-

skæftigelsesfrekvens dog hele 39 procentpoint lavere ifølge rapporten, mens de 30-

64-årige libanesiske indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens er 18 procentpoint

lavere end de libanesiske indvandrermænds.

Tallene viser efter min mening med al tydelighed, at vi fortsat står med en stor in-

tegrationsopgave. Vi kommer ikke uden om, at der er store forskelle mellem de

enkelte indvandrergrupper

–

og at indvandrere fra MENAPT-landene generelt kla-

rer sig dårligere end andre ikke-vestlige indvandrere. Det hverken kan eller skal vi

acceptere.

Derfor skal der også være styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kom-

mer til landet. Det er afgørende, hvis vi skal have mulighed for at lykkes med inte-

grationen.

Side

1/2

28. februar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 2381

2610760

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministeren vil kommentere på, at beskæftigelsesfrekvensen for syriske og libanesiske (herunder statsløse palæstinensere) er på henholdsvis 29 procent og 33 procent ifølge Danmarks Statistiks rapport Indvandrere i Danmark – 2023? Er ministeren bekymret for, om vi nogensinde vil opleve en markant stigning i beskæftigelsen af kvinder fra disse lande i Danmark?

Derudover skal vi som samfund stille krav til indvandrere og flygtninge, mens de er

i Danmark. Man skal bidrage og deltage i samfundet. Det gavner fællesskabet såvel

som den enkelte. Alle, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt

–

og mest værdigt for den enkelte. Indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig bag-

grund, skal opleve, at de har noget at bidrage med og gøre en forskel. At de har

noget at stå op til om morgenen.

Derfor har regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti indgået en po-

litisk aftale om en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke

opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav, dvs. borgere på den laveste sats

i det kommende kontanthjælpssystem.

Med arbejdspligten skal en passiv hverdag i hjemmet på offentlig forsørgelse er-

stattes med en pligt til at bidrage for sin ydelse, ligesom man gør på det danske

arbejdsmarked. Vi skal væk fra den passive forsørgelseslogik, som underminerer

integrationen og skader sammenhængskraften i vores samfund. Tallene fra Dan-

marks Statistik understreger vigtigheden af denne målsætning.

Kaare Dybvad Bek

Katrine Bang Nielsen

Side

2/2