UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: Jurister: Statsløse palæstinensere fra Gaza må nu have ret til asyl fra Information.dk, den 18. januar 2024? Vil ministeren i den forbindelse garantere, at genoptagelsen af statsløse palæstinenseres asylsager ikke medfører, at Danmark giver asyl til Hamas-terrorister?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25

Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 25

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. oktober 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 25 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Mikkel Bjørn

(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares delvist.

Spørgsmål nr. 25:

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen planlægger at foretage sig, hvis en

større migrantbølge fra Gaza, Libanon eller Vestbredden som følge af krigshandlin-

ger sætter kurs mod Europa og Danmark, og mener ministeren, at mulige radikali-

serede palæstinensere potentielt skal have deres asylsager behandlet i Danmark,

hvis dette kan medføre en øget terrorrisiko for herboende jøder og den danske be-

folkning som konsekvens?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet følger løbende i både nationalt regi og i

internationale fora migrantbevægelser mod EU og mod Danmark tæt, og i den for-

bindelse er der naturligvis også et stort fokus på udviklingen af den nuværende si-

tuation i Mellemøsten.

På internationalt plan blev der den 19. oktober 2023 iværksat en fuld aktivering

af EU’s krisestyringsmekanisme, IPCR, vedrørende situationen i Mellemøsten. Akti-

veringen betyder, at der er en tæt monitorering af situationen i de berørte områ-

der, herunder hvis det skulle medføre store migrantstrømme.

EU har også etableret et Blueprint netværk, der har til formål at sikre udveksling af

oplysninger for beredskab og krisestyring på migrationsområdet. Netværket er med

til at understøtte

EU’s civilbeskyttelsesmekanisme og de integrerede politiske kri-

seresponsordninger (IPCR) ved bl.a. at bidrage med en operationel ramme til over-

vågning og forudsigelse af migrationsstrømme og migrationssituationer samt til en

koordineret reaktion på en migrationskrise.

Det Europæiske Asylagentur, EUAA, udgiver ugentlige rapporter om udviklingen af

asylsituationen i EU, Norge og Schweiz, herunder med fokus på antal af asylansøg-

ninger, oprindelseslande og modtagerlande. Ligesom agenturet en gang om måne-

Side

1/3

21. november 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 16170

2515197

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen: Jurister: Statsløse palæstinensere fra Gaza må nu have ret til asyl fra Information.dk, den 18. januar 2024? Vil ministeren i den forbindelse garantere, at genoptagelsen af statsløse palæstinenseres asylsager ikke medfører, at Danmark giver asyl til Hamas-terrorister?

den udgiver en Early Warning rapport med data fra Early Warning and Prepared-

ness System (EPS), som er en vurdering af de overordnede asyltendenser på EU+-

niveau.

Endelig er det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Frontex, til

stede ved EU’s ydre grænser

for at overvåge og varsle medlemslande om bl.a. græn-

seoverskridende kriminalitet og irregulær grænsekrydsninger ved de forskellige mi-

grationsruter til EU. Frontex sender ugentlige rapporter om ud- og indrejser, græn-

sekrydsninger og situationsanalyser.

Asyltilstrømningen til Danmark er for tiden på et niveau, hvor myndighederne

kan følge med. Der er pr. 14. november 2023 registreret ca. 2.200 asylansøgninger

i Danmark i løbet af i år.

I kølvandet på migrationskrisen i 2015 vedtog Folketinget en række tiltag, som re-

geringen inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan tage i

brug, hvis tilstrømningen til Danmark stiger væsentligt eller pludseligt.

Dette omfatter bl.a., at politiet har adgang til at frihedsberøve asylansøgere ved

indrejsen med henblik på at fastlægge en ansøgers identitet, foretage registrering

og fastlægge grundlaget for ansøgningen.

Endvidere kan Udlændinge- og integrationsministeren i særlige tilfælde beslutte, at

ejendomme, som skal anvendes til indkvarteringssteder eller faciliteter til brug for

frihedsberøvelse af asylansøgere, fritages fra nogle af byggelovens og planlovens

bestemmelser.

Dertil kan private aktører i særlige tilfælde efter politiets eller Udlændingestyrel-

sens nærmere bestemmelse bistå med at varetage myndighedsopgaver.

Politiet kan endvidere i ganske særlige tilfælde meddele forbud mod bus-, tog - og

færgedrift over danske landegrænser. Hjemlen kan f.eks. anvendes i en situation,

hvor tilstrømningen af udlændinge er så voldsom, at politiet og/eller udlændinge-

myndighederne ikke kan håndtere situationen, og forbud efter bestemmelsen må

anses for nødvendigt for at afværge betydelig forstyrrelse af den offentlige orden

og fare for den offentlige sikkerhed.

I 2017 vedtog Folketinget endvidere

”nødbremsen”, der er det mest vidtgående

redskab, der kan gøres brug af. Udlændinge- og integrationsministeren kan således

i særlige tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af

asyl, kan afvises ved indrejse fra et land, som er omfattet af Dublinforordningen.

Dublinforordningen regulerer hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlin-

gen af en asylansøgning.

Adgangen til at søge asyl er fundamental og universel. Det gælder også forbuddet

mod at sende personer tilbage til et land, hvor deres liv er i fare. Det har jeg ikke

planer om at ændre på.

Side

2/3

Det vil sige, at en udlænding, der søger asyl i Danmark, vil få sin asylansøgning be-

handlet i Danmark, medmindre udlændingemyndighederne vurderer, at et andet

land er ansvarlig herfor. Det kunne fx være tilfældet, hvis et andet EU-land er an-

svarlig for at behandle ansøgningen efter Dublinreglerne. Det gælder naturligvis

også, hvis der er tale om en palæstinenser.

Dette ændrer ikke på, at det følger af udlændingeloven, at en udlænding som ud-

gangspunkt er udelukket fra at blive meddelt asyl i Danmark, hvis den pågældende

idømmes en frihedsstraf i Danmark og udvises med et indrejseforbud som følge af

kriminalitet begået her i landet, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, taler imod dette.

En udlænding er endvidere udelukket fra at blive meddelt asyl i Danmark, hvis den

pågældende må anses for 1) en fare for statens sikkerhed, 2) en alvorlig trussel mod

den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller 3) hvis udlændingen anses for

at være omfattet af en af flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde. Efter flygt-

ningekonventionens artikel 1 F finder konventionens bestemmelser ikke anven-

delse på den, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at vedkommende 1) har

begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod

menneskeheden, 2) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor til-

flugtslandet, inden han som flygtning fik adgang til dette, eller 3) har gjort sig skyldig

i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger.

Desuden vil en udlænding være udelukket fra at blive meddelt asyl i Danmark, hvis

udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning

efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, eller hvis der

er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lov-

overtrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24. Sidstnævnte

finder dog ikke anvendelse, såfremt udlændingen er omfattet af § 7, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for den del af spørgsmålet,

der vedrører terrorrisikoen for herboende jøder og den danske befolkning, anmo-

det Justitsministeriet om bidrag.

En supplerende besvarelse vil blive oversendt til Udlændinge- og Integrationsudval-

get, når bidraget er modtaget.

Ministeriet forventer at kunne besvare denne del af spørgsmålet primo 2024.

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

3/3