Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 174 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 174:
Kan ministeren fremlægge en detaljeret opgørelse over antallet af ikke-vestlige ind-
vandrere, der er ankommet til Danmark i løbet af de sidste 10 år, opdelt pr. år og,
hvis muligt, efter oprindelsesland? Om muligt bedes ministeren segmentere asyl-
ansøgertallet de enkelte år, men vigtigst er den samlede årsopdelte opgørelse over
den ikke-vestlige indvandring de seneste 10 år. Skulle en nøjagtig opgørelse være
uopnåelig, bedes ministeren præsentere de mest nøjagtige og relevante data til-
gængelige om den samlede ikke-vestlige indvandring til Danmark og dens udvikling
over de nævnte år.
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at indvandringen til Danmark opgøres med ud-
gangspunkt i de personer, der har opholdsgrundlag og bliver bopælsregistreret i
CPR som indrejst. En asylansøger indgår således først i opgørelsen af indvandringen,
hvis den pågældende får asyl og bliver bosat i Danmark.
Tabel 1 nedenfor viser ind- og udvandringer blandt indvandrere med ikke-vestlig
oprindelse og den deraf følgende nettoindvandring i de sidste 10 år. Tabellen viser
derudover, hvor mange personer heraf som havde opholdsgrundlag som flygtninge
eller familiesammenførte til flygtninge på tidspunktet for ind- eller udvandringen.
Det skal bemærkes, at opgørelserne tager udgangspunkt i registreringer af vandrin-
ger i CPR-registret i perioden, hvorfor en person kan indgå med flere ind- eller ud-
vandringer i samme periode.
Det skal videre bemærkes, at nettoindvandringen ikke er et udtryk for den samlede
befolkningstilvækst, idet befolkningstilvæksten også afhænger af fødselsoverskud-
det i løbet af et år.
22. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 2063
2604392
Side
1/3