Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2822943_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 167 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Adsbøl (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 167:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan ske, at en medarbejder hos Dansk
Flygtningehjælp medvirker til at sende børn på genopdragelsesrejse i Afrika, under
begrundelsen af at børnene risikerer at blive for danske ved at blive i Danmark? Vil
ministeren desuden redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at forhindre
gentagelse af sådanne sager med medarbejderen fra Dansk Flygtningehjælp? Der
henvises til artiklen ”Chokerende anklager: Ansat hos Dansk Flygtningehjælp bistod
bortførelse af børn” fra BT.dk, den 24. januar 2024.
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at jeg ikke kan gå ind i den konkrete sag ved-
rørende beskyldninger mod en tidligere medarbejder i DRC Dansk flygtningehjælp.
Hvis det, man kan læse om sagen i pressen, står til troende, så deler jeg fuldt ud
forargelsen over, at en medarbejder, der er ansat til at hjælpe børn og unge, mis-
bruger sin stilling til at gøre netop det modsatte ved at understøtte negativ social
kontrol og genopdragelsesrejser.
Regeringen ønsker at komme negativ social kontrol til livs i alle dens former. Jeg har
en klar forventning om, at de myndigheder og organisationer, der arbejder med
børn og unge, generelt har fokus på at sikre en indsats, der er i overensstemmelse
med grundlæggende danske værdier. Og det er min forståelse, at DRC Dansk Flygt-
ningehjælp også ser på sagen med stor alvor.
Jeg har bedt Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om at kon-
takte DRC Dansk Flygtningehjælp for at få en redegørelse for sagen. Derudover vil
jeg også vende sagen med DRC Dansk Flygtningehjælp på vores næste møde, hvor
jeg ser frem til at blive klogere på, hvordan man kan undgå lignende episoder.
Jeg vil gerne understrege, at jeg helt generelt finder det dybt uacceptabelt, hvis
nogen medvirker til at sende børn på genopdragelsesrejser. Begrundelsen er ofte,
Side
1/2
9. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 1788
2598168
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 167: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det kan ske, at en medarbejder hos Dansk Flygtningehjælp medvirker til at sende børn på genopdragelsesrejse i Afrika, under begrundelsen af at børnene risikerer at blive for danske ved at blive i Danmark?
at ”børnene
er blevet
for danske”. I min verden kan man aldrig blive ”for dansk”. Vi
skal derfor bekæmpe de mørke lommer af det danske samfund, hvor negativ social
kontrol bruges til at modarbejde børn og unges integration i det danske samfund.
Folketinget vedtog i 2018 en bestemmelse i straffeloven, der gør det strafbart at
sende sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i
alvorlig fare. Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse i forbindelse med genop-
dragelsesrejser, hvis barnet på genopdragelsesrejsen udsættes for vanrøgt eller
vold, ikke modtager undervisning eller bliver socialt isoleret.
Genopdragelsesrejser er ikke alene i strid med dansk lovgivning, men har også al-
vorlige personlige konsekvenser for den enkelte. Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan
for at forhindre, at børn og unge i Danmark bliver sendt til udlandet mod deres vilje.
Regeringen ønsker derfor, at se på, hvordan vi yderligere kan styrke indsatsen mod
negativ social kontrol og yderligere modvirke genopdragelsesrejser.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2