Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2822662_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 150 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 150:
Vil ministeren redegøre for, hvordan de fem EU-forordninger, som indgår i Rådets
og Europa-Parlamentets aftale om en reform
af EU’s asyl-
og migrationssystem
(”asyl- og migrationspagten”), forholder sig til Danmarks retsforbehold?
Svar:
1.
Efter flere års fastlåste
forhandlinger om revision af EU’s asyl-
og migrationspoli-
tik præsenterede Kommissionen i september 2020 et forslag til en ny migrations-
og asylpagt, der består af en række forslag til retsakter. Rådet og Europa-Parlamen-
tet indgik den 20. december 2023 en politisk aftale om migrations- og asylpagtens
hovedelementer.
Hovedelementerne, som der er opnået en politisk aftale om, består af en forord-
ning om asylforvaltning og migrationsstyring, en forordning om en fælles procedure
for international beskyttelse i EU, en forordning om screening af tredjelandsbor-
gere ved de ydre grænser, en forordning om Eurodac til sammenligning af biome-
triske oplysninger samt en forordning om håndtering af krisesituationer og force
majeure på asylområdet.
2.
Forslaget til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring skal erstatte Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fast-
sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-
svarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgi-
vet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-
forordningen). Forslaget fastlægger desuden en fælles ramme for asylforvaltning
og migrationsstyring i EU samt en ny solidaritetsmekanisme, der har til formål at
sikre en bedre balance mellem medlemsstaterne i forhold til ansvaret for asylan-
søgninger.
8. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 1394
2591231
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan de fem EU-forordninger, som indgår i Rådets og Europa-Parlamentets aftale om en reform af EU’s asyl- og migrationssystem (asyl- og migrationspagten), forholder sig til Danmarks retsforbehold?
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark kan imidlertid på bag-
grund af den eksisterende parallelaftale om Dublinforordningen meddele Kommis-
sionen, at Danmark ønsker at gennemføre de dele af forordningen, som falder in-
den for parallelaftalen.
De øvrige dele af forslaget, herunder den nye solidaritetsmekanisme, falder uden
for Danmarks parallelaftale, og Danmark vil derfor ikke være bundet heraf.
3.
Forslaget til forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU
fastsætter en fælles procedure, som medlemsstaterne skal følge, når personer sø-
ger international beskyttelse. Proceduren fastsætter desuden standarder for asyl-
ansøgerens rettigheder. Forslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse
af international beskyttelse.
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark vil derfor ikke være
bundet af forordningen.
4.
Forslaget til forordning om screening af tredjelandsborgere ved de ydre grænser
har til formål at sikre en hurtig fastlæggelse af, hvilken procedure der finder anven-
delse for personers indrejse i EU. Forslaget skal således sikre en effektiv screening
af tredjelandsborgere, der ankommer irregulært til eller opholder sig irregulært i
EU- og Schengenområdet.
Forslaget udgør en videreudbygning af Schengen-samarbejdet, og Danmark skal
derfor inden for seks måneder efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil tilslutte
sig forordningen.
5.
Forslaget til forordning om Eurodac til sammenligning af biometriske oplysninger
skal erstatte det forordningsforslag, som Kommissionen fremsatte i 2016 til revision
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om
oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effek-
tiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og pro-
cedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne
af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshånd-
hævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammen-
ligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring
af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den
operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikker-
hed og retfærdighed (omarbejdning).
Forslaget lægger bl.a. op til at udbygge Eurodac-fingeraftryksdatabasen og skabe
bedre mulighed for at overvåge bevægelser af asylansøgere og personer, der op-
holder sig ulovligt i EU og Schengenområdet.
Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold på området for retlige og indre
anliggender. Danmark kan imidlertid på baggrund af den eksisterende parallelaftale
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan de fem EU-forordninger, som indgår i Rådets og Europa-Parlamentets aftale om en reform af EU’s asyl- og migrationssystem (asyl- og migrationspagten), forholder sig til Danmarks retsforbehold?
om Eurodac-forordningen meddele Kommissionen, at Danmark ønsker at gennem-
føre forordningen.
6.
Forslaget til forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på
asyl- og migrationsområdet har til formål at fastsætte regler, der finder anvendelse
i ekstraordinære situationer, hvor et medlemslands asylsystem er truet af en plud-
selig og massiv ankomst af asylansøgere, eller en force majeure-lignende situation.
Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold på området for retlige og indre
anliggender. Danmark kan imidlertid på baggrund af den eksisterende parallelaftale
om Dublinforordningen meddele Kommissionen, at Danmark ønsker at gennem-
føre de dele af krisehåndteringsforordningen, som falder inden for parallelaftalen.
Afslutningsvis bemærkes det, at de fem forslag til retsakter endnu ikke er formelt
vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.
Kaare Dybvad Bek
/
Eydbjørn Djurhuus
Side
3/3