UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 147: MFU spm. om ministeren vil kommentere på, hvordan eller i hvilket omfang politiet overvåger tidligere dømte røvere efter deres løsladelse, og om der er behov for at styrke denne overvågning, givet at alle fra røveriet hos Dansk Værdihåndtering i dag er løsladt, såfremt de ikke har begået ny kriminalitet, mens pengene stadig ikke er fundet?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2024

Politikontoret

Ida Helene Bendtsen Høi-

berg

2024-00777

3126188

Besvarelse af spørgsmål nr. 147 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 147 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

15. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 147: MFU spm. om ministeren vil kommentere på, hvordan eller i hvilket omfang politiet overvåger tidligere dømte røvere efter deres løsladelse, og om der er behov for at styrke denne overvågning, givet at alle fra røveriet hos Dansk Værdihåndtering i dag er løsladt, såfremt de ikke har begået ny kriminalitet, mens pengene stadig ikke er fundet?

Spørgsmål nr. 147 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på, hvordan eller i hvilket omfang

politiet overvåger tidligere dømte røvere efter deres løsladelse,

og om der er behov for at styrke denne overvågning, givet at alle

fra røveriet hos Dansk Værdihåndtering i dag er løsladt, såfremt

de ikke har begået ny kriminalitet, mens pengene stadig ikke er

fundet?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet som udgangspunkt

ikke overvåger personer, som er dømt for røveri, når de har ude-

stået deres straf.

Rigspolitiet har desuden til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). For

så vidt angår den generelle sporingsindsats har NSK oplyst, at

udbytte fra kriminalitet kan konfiskeres efter straffelovens § 75,

stk. 1, og at bestemmelsen tillige finder anvendelse, hvis politiet

først efter dom lokaliserer udbyttet fra en strafbar handling. Så-

fremt udbyttet konfiskeres på dette tidspunkt, vil der skulle ske

en samtidig nedskrivning af det værdikonfiskationskrav, som

gerningsmanden eventuelt måtte være blevet idømt under straf-

fesagen.

NSK har endvidere bemærket, at gæld til det offentlige, herun-

der værdikonfiskationskrav pålagt ved en straffedom, kan ind-

drives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. retsplejelovens §

997, stk. 1. Inddrivelsesopgaven varetages aktuelt af Gældssty-

relsen under Skatteforvaltningen, som har mulighed for at fore-

tage eksempelvis lønindeholdelse og udlæg i skyldnerens akti-

ver.

I retsplejelovens § 1002, stk. 1, er der gjort en undtagelse fra

udgangspunktet om, at alene restanceinddrivelsesmyndigheden

kan inddrive gæld til det offentlige. Det følger således af be-

stemmelsen, at politiet kan foretage en begrænset finansiel ef-

terforskning efter dom med henblik på beslaglæggelse af aktiver

til sikkerhed for det offentliges krav på bl.a. værdikonfiskation.

Retsplejelovens regler om ransagning og edition finder i den

forbindelse anvendelse.

Side 2/4

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes i de situationer, hvor der ikke

– eller ikke i tilstrækkeligt omfang – har været iværksat beslag-

læggelse, men hvor der efter domsafsigelse viser sig behov eller

ikke hidtil kendte muligheder herfor, f.eks. fordi politiet efter

straffedommen bliver opmærksom på, at den domfældte er i be-

siddelse af værdier, som ikke allerede er beslaglagt og konfiske-

ret. Bestemmelsen kan også anvendes i de situationer, hvor den

pågældende efterfølgende kommer i besiddelse af værdier, men

ikke anvender disse til betaling af gælden til det offentlige.

I forhold til de konkrete bestræbelser på at opspore værdier efter

dom behandler NSK løbende sager vedrørende tvangsinddri-

velse af gæld, herunder krav på værdikonfiskation. NSK har i

den forbindelse ad flere omgange modtaget oplysninger om et

større antal sager fra henholdsvis Rigspolitiet og Gældsstyrel-

sen. Sagerne omhandler ubetalte krav hidrørende fra straf-

fedomme afsagt i hele landet. Udsøgningskriterierne varierer,

men størrelsen af gælden indgår i alle tilfælde som et vigtigt ele-

ment i politiets vurdering. Herudover udvælger NSK sager, der

vurderes at være særligt egnede til efterforskning inden for ram-

merne af retsplejelovens § 1002. I vurderingen tages der hensyn

til kriminalitetens art, størrelsen af det opnåede udbytte, om

skyldner formodes fortsat at råde over eller eje aktiver, og om

skyldner er løsladt.

Det bemærkes, at indsatsen med at opspore og beslaglægge ud-

bytte fra kriminalitet og inddrivelse af gæld til staten er blevet

styrket som led i flerårsaftalen for politi og anklagemyndighe-

den for 2021-2023 (forlænget med yderligere ét år) ved at ud-

vide sporingsgruppen i NSK med 10 årsværk.

Generelt består sporingsgruppens arbejde i at udfinde, beslag-

lægge og konfiskere værdier. Dette sker enten som efterforsk-

ning efter dom jf. retsplejelovens § 1002, stk. 1, eller som un-

derstøttelse i verserende efterforskninger, der kan være forank-

ret enten i NSK, i politikredsene eller i udlandet.

Sporingsgruppen deltager f.eks. i ransagninger i hele landet,

hvor gruppen med sin særlige viden assisterer med at udfinde og

sikre værdier.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-

gende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan generelt oplyse, at kri-

minalforsorgen – i det omfang, der er fastsat vilkår herom – fø-

rer tilsyn med personer, der er prøveløsladt efter at have afsonet

en ubetinget fængselsstraf.

Side 3/4

Efter straffuldbyrdelseslovens § 83 indebærer vilkår om tilsyn

bl.a., at den prøveløsladte skal holde sig i kontakt med kriminal-

forsorgen efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse, her-

under møde hos kriminalforsorgen og modtage besøg af den til-

synsførende. I tilsynsperiodens første to måneder vil der være

kontakt med den dømte mindst hver anden uge, mens den døm-

tes risiko- og behovsniveau afdækkes, medmindre helt særlige

omstændigheder taler for, at kontakthyppigheden kan mindskes.

I den resterende del af tilsynsperioden fastsættes kontakthyppig-

heden ud fra den dømtes risiko- og behovsniveau, herunder be-

hovet for støtte og kontrol.

Hvis der er fastsat særvilkår for prøveløsladelsen efter straffe-

lovens § 57, eksempelvis vilkår om misbrugsbehandling, vil kri-

minalforsorgen tillige føre kontrol med, at disse vilkår overhol-

des i tilsynsperioden.”

Side 4/4