Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2822919_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 144 (alm. del) efter ønske fra Inger Støjberg (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 144:
Kan ministeren redegøre for, hvilke foranstaltninger, der er sat i værk for at sikre,
at lovgivning, der forbyder religiøse vielser af mindreårige, efterleves?
Svar:
1.
Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at det er et stort fokus for regeringen at
bekæmpe negativ social kontrol i alle dets aspekter, herunder også religiøse vielser
af mindreårige. Den tidligere regering (Socialdemokratiet) har i 2021 blandt andet
forbudt religiøse vielser af mindreårige samt fordoblet straffen for at fastholde en
person i et ægteskab med tvang, så det nu kan give op til fire års fængsel. Derudover
kan negativ social kontrol eller brugen af religiøse skilsmissekontrakter straffes som
psykisk vold.
2.
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet
bidrag fra Styrelsen for Internatonal Rekruttering og Integration, som har oplyst
følgende om initiativer, der er allerede er igangsat, og initiativer, der igangsættes i
2024, med henblik på at understøtte, at lovgivning, der forbyder religiøse vielser af
mindreårige, efterleves:
”Problematikker vedrørende religiøse vielser og håndtering heraf ind-
går som del af SIRIs generelle rådgivning og opkvalificering til fagfolk,
herunder til politiet, om æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol. Blandt SIRIs aktiviteter af særlig relevans for problemstillingen
kan nævnes:
-
Kurser og temadage, der giver frontpersonale, herunder politiet,
viden og kompetencer til at identificere tegn på negativ social kon-
trol og æresrelaterede konflikter. På kurserne adresseres blandt
andet opmærksomhedspunkter og dilemmaer vedrørende religi-
øse vielser. SIRI har i 2022 afholdt en temadag for politiet med
9. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Danskuddannelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 1196
2588640
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilke foranstaltninger, der er sat i værk for at sikre, at lovgivning, der forbyder religiøse vielser af mindreårige, efterleves?
-
-
tvangsægteskaber på programmet, som blandt andet havde fokus
på mulige strafbare forhold såsom tvangsægteskab, vielse af min-
dreårige og islamiseret negativ social kontrol. SIRI har videre i pe-
rioden 2019-2021 afholdt opkvalificeringskurser om religiøse viel-
ser målrettet kommunale medarbejdere og ledere samt andre fag-
personer, herunder politiet.
Guide udviklet til politiet om fastholdelse i religiøse ægteskaber og
tvangsægteskaber, som bl.a. kan anvendes i forbindelse med af-
høringer.
SIRIs sikkerhedskonsulenter, der står til rådighed for konkret råd-
givning til borgere og fagpersoner, herunder politiet, i konkrete sa-
ger om æresrelaterede konflikter. Sikkerhedskonsulenterne er op-
kvalificeret til at kunne rådgive
om foretagelse af eller medvirken
til religiøse vielser af mindreårige uden borgerlig gyldighed.
3.
Endeligt vil jeg gerne understrege, at regeringen vil have et vedholdende fokus
på, at der både fra myndighedernes og samfundets side er større opmærksomhed
på problemet, og at vi alle har pligt til at handle for at undgå, at religiøse vielser
mellem børn og voksne finder sted i Danmark. Regeringen er naturligvis optaget af,
at lovgivningen virker efter hensigten, og vi ser derfor bl.a. på, om der er behov for
yderligere tiltag.
Kaare Dybvad
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2