Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. januar 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 134 (Alm. del) efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 134:
Kan ministeren i forlængelse af UUI alm. del
–
svar på spørgsmål 49 oplyse, hvor
mange personer i alt beslutningen om berostillelse af asylsager vedrørende og/eller
udsættelse af udrejsefrister for statsløse palæstinensere fra Gaza omfatter?
Svar:
Der skal indledningsvist henvises til, at det fremgår af besvarelsen af 17. november
2023 af Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 49 (Alm. del), at der i
Udlændingestyrelsen pr. 10 november 2023 i alt verserede syv asylansøgninger fra
statsløse palæstinensere fra Gaza. Efter en nærmere gennemgang af sagerne har
Udlændingestyrelsen imidlertid konstateret, at opgørelsen omfattede fem perso-
ner, hvor styrelsen endnu ikke havde fastlagt de pågældendes tilknytning til Gaza.
Det ville derfor have været mere retvisende at opgøre antallet af asylsager, der var
omfattet af berostillelsen, til to asylansøgninger.
Der henvises til den berigtigede besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), der sam-
tidig er oversendt til udvalget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af Udlændinge-
og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm. del) indhentet et bidrag fra Ud-
lændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Pr. 11. januar 2024 var der i alt 2 asylansøgninger vedrørende statsløse pa-
læstinensere fra Gaza i Udlændingestyrelsen, der var berostillet.
Derudover verserede 11 asylansøgninger, som afventer, at styrelsen klarlæg-
ger de pågældende asylansøgeres identitet med henblik på at fastslå, om an-
søgerne er statsløse palæstinensere fra Gaza og skal være omfattet af bero-
stillelsen. Ud af disse 11 asylansøgere er 1 efterfølgende udeblevet. Styrelsen
har den 23. januar 2024 lukket den pågældendes asylsag.
6. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 613
2576344
Side
1/2