80
Dato:
Sagsbeh.:
28. november 2023
AUC
Opdatering af notat om UNRWAs beskyttelse og bistand i Gaza (15.-28. november 2023)
1. Indledning
Flygtningenævnets sekretariat har til brug for drøftelserne i Flygtningenævnets formandskab og
koordinationsudvalg på møder den 29. og 30. november 2023 udarbejdet et notat af 15. november
2023 vedrørende de foreliggende baggrundsoplysninger om UNRWAs mulighed for at yde be-
skyttelse og bistand i Gaza. Notatet indeholder en kort gennemgang af baggrunden for udarbej-
delse af notatet, en beskrivelse af flygtningekonventions artikel 1 D, en kort opsummering af bag-
grundsoplysninger fra UNRWA udgivet i perioden fra 7. oktober til den 14. november 2023 samt
udvalgte uddrag herfra. Der henvises for så vidt angår disse oplysninger til notatet af 15. november
2023, som er udsendt sammen med dagsordenen til brug for mødet i koordinationsudvalget.
Nærværende opdatering indeholder oplysninger om om UNRWAs mulighed for at yde beskyttelse
og bistand i Gaza i perioden 15. november til 28. november 2023.
Den generelle situation i Gaza, herunder den generaliserede vold og civile tab, er behandlet i et
særskilt notat herom.
Som også anført i UNRWA-notatet af 15. november 2023 bemærkes det generelt vedrørende bag-
grundsoplysninger om Gaza, at der, henset til den aktuelle voldelige konflikts nylige opståen,
endnu ikke er udarbejdet større rapporter fra anerkendte internationale kilder. Det bemærkes i den
forbindelse, at manglende adgang for internationale journalister til Gaza
1
samt kommunikation-
breakdowns i Gaza
2
vanskeliggør adgangen til pålidelige, dækkende og opdaterede oplysninger
om situationen i Gaza. Det betyder, at store dele af oplysningerne, som fremgår af baggrundsma-
terialet, stammer fra tilstedeværende FN-organer, herunder UNRWA og WHO, samt fra tilstede-
værende NGO’er, herunder MSF, og de palæstinensiske myndigheder, hvis oplysninger ikke er
valideret af internationale anerkendte kilder.
2. Baggrundsoplysninger om UNRWAs mulighed for aktuelt at yde beskyttelse og bi-
stand i Gaza
1
CNN. News organizations send letter to leaders of Israel and Egypt seeking access to Gaza Strip as war escalates.
Udgivet den 13. november 2023
2
CNN. Comminications in Gaza are heavily disrups with little internet service. Udgivet den 13. november 2023
CNN. Gaza is in the brink of a communication blackout, Palestinian telecommunication minister warns. Udgivet den
13. november 2023 samt UNRWA. Situation Report #31 on the situation in the Gaza Strip and the West Bank, includ-
ing East Jerusalem Udgivet den 15. november 2023, s. 2 i den samlede PDF
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon: +45 3392 9600
Telefax: +45 3391 9400
Hjemmeside: www.fln.dk