Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Kan ministeren redegøre for, om antallet af æresforbrydelser er stigende, og om de
mange millioner kroner, der årligt afsættes til forskellige indsatser mod negativ so-
cial kontrol, anvendes effektivt?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at regeringen ikke vil acceptere, at kvinder ud-
sættes for vold og negativ social kontrol. Nogle kvinder lever med vold og kontrol i
årevis, inden voldspiralen brydes. Særligt kvinder med indvandrer- eller flygtninge-
baggrund er overrepræsenterede på landets kvindekrisecentre. Regeringen ønsker
derfor også at styrke den forebyggende indsats, så vi bliver bedre til at hjælpe, op-
lyse og beskytte de udsatte kvinder.
Med henblik på besvarelse af den del af spørgsmålet, der vedrører antallet af æres-
forbrydelser, har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bidrag fra
Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS)
trukket data på antallet af fældende afgørelser, som i POL-
SAS er markeret med søgenøglen ”æresrelateret”. Antallet
af sager fremgår af tabel 1 nedenfor.
Rigsadvokaten skal gøre opmærksom på, at søgenøgler er
foruddefinerede begreber, der anvendes af politiet til at be-
rige straffesager i POLSAS med yderligere data i forbindelse
med efterforskningen af sagen, og som løbende vurderes at
Side
1/3
28. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Danskuddannelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 15691
2487767