Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2820208_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Laura Emilie Tolstrup
Kornerup
2024-00962
3129809
Besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 9. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Malene Lejbach
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført på statslige institutioner i perioden 2018 til 2023? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for resultaterne fra disse undersøgelser?
Spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på
spørgsmål 454, folketingsåret 2022-23 (2. samling) oplyse, hvor
mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser,
som politiet har gennemført på statslige institutioner i perioden
2018 til 2023? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for
resultaterne fra disse undersøgelser?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk
udtræk fra politiets systemer at opgøre antallet af
kontrolundersøgelser, som politiet har gennemført på statslige
institutioner og i ministerier i perioden fra 2018 til 2023. Dette
skyldes, at der ikke i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
findes gerningsstedstyper, der omhandler ”statslige
institutioner”
eller
”ministerier”
i
forhold
til
kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser.
Det bemærkes samtidig, at der findes gerningsstedstyper som
f.eks. ”offentlig bygning”, som dermed eventuelt kan vedrøre en
statslig institution. Idet en offentlig bygning dog kan være helt
eller delvist lejet ud til private aktører, vil gerningsstedstypen
ikke nødvendigvis være udtryk for en kontrolundersøgelse af en
statslig institution.
Politiet anvender endvidere såkaldte branchekoder, som skrives
ind i resuméet i POLSAS i et såkaldt fritekstfelt, hvor der
eksempelvis kan være anført tekst som ”Rengøring” eller
”Bygge og anlæg”, men der eksisterer ikke en branchekode, der
er knyttet til de statslige institutioner eller ministerier.
En opgørelse over det samlede antal kontrolundersøgelser af
arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført på
statslige institutioner og i ministerier i den anførte periode, vil
derfor kræve en manuel gennemgang af samtlige registrerede
sager fra 2018-2023, herunder en gennemgang af sagernes
hændelsesforløb.”
Side 2/2