UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren vil kommentere og redegøre for hovedelementerne i Frankrigs nye immigrationslov, der blev vedtaget i december 2023?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. januar 2024 stillet følgende spørgs-

mål nr. 127 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 127:

Vil ministeren kommentere og redegøre for hovedelementerne i Frankrigs nye im-

migrationslov, der blev vedtaget i december 2023?

Svar:

Den 19. december 2023 vedtog det franske parlament et lovforslag, der indeholder

en række ændringer i Frankrigs immigrations- og integrationslovgivning.

Loven blev efterfølgende forelagt det franske forfatningsråd, der den 25. januar

2024 traf afgørelse om, hvorvidt loven eller dele heraf strider mod den franske for-

fatning. Forfatningsrådet forkastede helt eller delvist tre af lovens bestemmelser

med henvisning til, at de substantielt strider mod forfatningen, og 32 artikler blev

helt eller delvist forkastet med henvisning til, at de ikke lever op til forfatningens

procedurekrav.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med, i hvilket omfang For-

fatningsrådets afgørelse kommer til at påvirke den endelige lov. Af den årsag er

nedenstående gennemgang af hovedelementerne baseret på det lovforslag, som

vedtaget i det franske parlament den 19. december 2023.

1.

Hovedelementerne i den nye immigrationslov som vedtaget i det franske parla-

ment den 19. december 2023, er følgende:

Migrationskvoter, familiesammenføring og sociale ydelser

Der afholdes en årlig debat i parlamentet om flerårige retningslinjer for indvan-

drings- og integrationspolitikken. Parlamentet fastlægger treårige kvoter for de for-

skellige kategorier af migranter med undtagelse af asylansøgere. Betingelserne for

familiesammenføring ændres bl.a. med krav om ophold af 24 måneders varighed

–

mod hidtil 18 måneder - og krav til sprogkundskaber for de familiesammenførte.

7. februar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 532

2574760

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren vil kommentere og redegøre for hovedelementerne i Frankrigs nye immigrationslov, der blev vedtaget i december 2023?

Adgang til visse sociale ydelser som bolighjælp, familieydelser og bistandshjælp be-

tinges af længerevarende lovligt ophold i Frankrig.

Kendskab til det franske sprog og fransk nationalitet

Der stilles øgede krav til franske sprogkundskaber for at opnå flerårig opholdstilla-

delse samt for at opnå fransk statsborgerskab. Arbejdsgiveres pligt til at tilbyde un-

dervisning i fransk til udenlandske medarbejdere opstrammes.

Udlændinge der anmoder om en opholdstilladelse skal

–

med visse undtagelser -

underskrive en kontrakt, der forpligter dem til at respektere republikkens princip-

per. Hvis disse principper ikke overholdes, kan opholdstilladelsen nægtes, inddra-

ges eller nægtes fornyet.

Børn født i Frankrig af udenlandske forældre opnår fransk statsborgerskab ved

myndighedsalderen, hvis de udtrykker ønske herom. Denne ret gælder dog ikke,

hvis vedkommende er blevet dømt for en forbrydelse. Personer med dobbelt stats-

borgerskab kan i visse tilfælde fratages det franske statsborgerskab, hvis vedkom-

mende er dømt for drab på en offentlig myndighedsperson.

Opholdstilladelser

Ulovligt ophold bliver en forbrydelse, der kan straffes med en bøde på 3.750 euro

og tre års udvisning. Flere årsager end tidligere (såsom dokumentfalsk eller alvorlig

trussel mod den offentlige orden) kan udløse nægtelse eller inddragelse af opholds-

tilladelse.

Ægtefæller til franske statsborgere eller forældre til franske børn kan først opnå en

opholdstilladelse, når hovedpersonen har opholdt sig lovligt i Frankrig i fem år.

Udenlandske studerende skal

–

med visse undtagelser - indbetale et depositum for

at få opholdstilladelse. Dette depositum tilbagebetales som udgangspunkt ved ud-

rejse fra Frankrig.

Ansættelse af udenlandske statsborgere

Arbejdstagere uden opholdstilladelse vil

–

som i dag

–

ekstraordinært kunne opnå

opholdstilladelse, hvis de arbejder inden for et erhverv med mangel på arbejds-

kraft. Fremover vil de dog ikke længere være forpligtede til at anmode om denne

opholdstilladelse gennem deres arbejdsgiver. For at opnå opholdstilladelse skal den

pågældende arbejdstager kunne dokumentere, at vedkommende har arbejdet 12

måneder i løbet af de forudgående 24 måneder, at vedkommende har haft ophold

i Frankrig i 3 år, og at vedkommende er integreret. Der er tale om en prøveordning,

som i første omgang vil vare indtil udgangen af 2026.

Der vil blive indført en ny ordning for udstedelse af flerårige opholdstilladelser til

læger, apotekere, tandlæger og jordmødre, som kommer fra tredjelande.

Der indføres krav om arbejdstilladelse for udlændinge, der ønsker at udføre selv-

stændig virksomhed i Frankrig med det formål at bekæmpe ulovlig beskæftigelse af

såkaldte ”platformsarbejdere”.

Derudover indføres skærpede sanktioner for virk-

somheder, som beskæftiger arbejdstagere uden opholdstilladelse.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren vil kommentere og redegøre for hovedelementerne i Frankrigs nye immigrationslov, der blev vedtaget i december 2023?

Øgede muligheder for udvisning

For at lette udsendelser giver loven mulighed for at gøre udstedelse af visa eller

tildeling af bistandsmidler betinget af de pågældende landes villighed til at udstede

konsulære laissez-passer.

Der oprettes en database over uledsagede mindreårige kriminelle udlændinge, og

det forbydes at placere mindreårige udlændinge i administrative tilbageholdelses-

centre.

Derudover indeholder loven skærpede sanktioner over for menneskesmuglere og

såkaldte ”slumboligudlejere”,

mulighed for at optage fingeraftryk af illegale indvan-

drere uden samtykke samt mulighed for visuel kontrol af private biler i grænseom-

råder mv.

Asyl og retssager, der involverer udenlandske statsborgere

Der oprettes regionale modtagecentre for asylansøgere med henblik på at erstatte

de eksisterende, centraliserede centre. Derudover oprettes regionale afdelinger af

Den nationale domstol for asylret,

ligesom der åbnes op for, at enkle sager kan be-

handles af kun én dommer.

Familiesammenføringsprocedurerne for asylansøgere ændres. Der åbnes op for, at

asylansøgere, der udgør en trussel mod den offentlige orden under visse betingel-

ser kan anvises et opholdssted eller frihedsberøves administrativt.

2.

Det store antal af irregulære migranter, der er ankommet til EU i hhv. 2022 og

2023 er en fælles europæisk udfordring. Generelt ser jeg positivt på immigrations-

lovgivning fra EU medlemslande, som har til formål at sikre bedre kontrol med ind-

vandringen. I lyset af forfatningsrådets afgørelse og hvilken betydning det får for

udformningen af den endelig lovgivning, finder jeg rettest ikke at kommentere nær-

mere på den franske lovgivning.

Kaare Dybvad Bek

/

Grith Nørgaard

Side

3/3