Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2816399_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. januar 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 123 (alm. del) efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 123:
Kan ministeren oplyse, hvor mange personer årligt bliver indkaldt til og deltagere i
hjemrejsesamtaler hos kommunen? Kan ministeren skønne, hvor meget kommu-
nerne årligt bruger på disse obligatoriske samtaler? Kan ministeren i forlængelse
heraf oplyse, hvor mange af disse samtaler fører til frivillig repatriering? Vil mini-
steren på baggrund heraf kommentere på, om han finder ressourceforbruget på
disse samtaler hensigtsmæssigt i en tid, hvor kommunerne skal spare?
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til den samtidige besvarelse af spm. 122 (alm. del)
stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. januar 2024.
Det fremgår heraf bl.a., at der sondres der mellem systematisk vejledning og dedi-
kerede vejledningssamtaler, ligesom det fremgår, at kommunernes vejledning om
muligheden for at modtage hjælp til repatriering i begge tilfælde som udgangs-
punkt sker i forlængelse af eller i forbindelse med andre samtaler med kommunen.
En besvarelse, der indeholder oplysninger om, hvor mange personer der årligt ind-
kaldes til og deltager i systematiske vejledningssamtaler eller dedikerede vejled-
ningssamtaler samt de årlige omkostninger hertil, vil forudsætte høring af alle lan-
dets 98 kommuner, hvorefter data efterfølgende skal sammenstilles. Af hensyn til
ressourceforbruget har jeg ikke fundet anledning til at iværksætte dette arbejde.
29. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 407
2572167
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1