Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2816668_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. januar 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 119 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 119:
Vil ministeren oplyse, hvilke priser eller andre anerkendelser Khalid Alsubeihi har
modtaget for sine indsatser for integration i Danmark af kommunale eller statslige
organer?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at integrationen af flygtninge og indvandrere i
Danmark
efter min mening
kræver andet og mere end uddeling af priser.
Hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, som stadig eksisterer på integrationsom-
rådet, er det helt afgørende med et vedholdende fokus på tiltag, der kan medvirke
til at skabe konkrete og grundlæggende forandringer på området. Hvis flere ikke-
vestlige indvandrere skal i arbejde, skal vi bl.a. have fokus på den beskæftigelses-
rettede integrationsindsats. Derfor indfører regeringen nu en arbejdspligt, der bl.a.
skal understøtte at flere kvinder med ikke-vestlig baggrund kommer med i arbejds-
fællesskabet.
Hvis vi som samfund skal gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med
indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og
mænd, skal vi bl.a. have fokus på den forebyggende indsats. Derfor etablerer rege-
ringen nu et nyt center, som skal være med til at styrke indsatsen på tværs af myn-
digheder og øge viden om området.
Jeg tror på, at det først og fremmest er tiltag som disse, der kan understøtte reelle
forandringer og bidrage til integrationen.
Når det så er sagt, er jeg ikke i tvivl om, at der helt generelt er mange engagerede
mennesker
både i kommunerne og i civilsamfundet
som gør en positiv forskel
for integrationen. Det har vi senest set med den gode modtagelse af de mange for-
drevne fra Ukraine. Det skal vi blive ved med at bakke op om.
Side
1/2
30. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 159
2568674
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om hvilke priser eller andre anerkendelser Khalid Alsubeihi har modtaget for sine indsatser for integration i Danmark af kommunale eller statslige organer
Til brug for besvarelse af, hvilke priser eller andre anerkendelser, som Khalid Alsub-
eihi måtte have modtaget på integrationsområdet i Danmark af statslige organer,
har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration (SIRI), som har oplyst følgende:
”SIRI har siden sin etablering i 2015 ikke uddelt priser eller andre an-
erkendelser for integrationsindsatser i Danmark. Endvidere har SIRI
ikke kendskab til, at andre statslige organer har uddelt priser eller an-
dre anerkendelser for indsatser for integration i Danmark i perioden
2015-2024.”
Det bemærkes, at der til brug for besvarelsen af spørgsmålet er taget udgangspunkt
i den periode Udlændinge- og Integrationsministeriet har eksisteret, dvs. fra 2015
til 2024. Det bemærkes endvidere, at der til brug for besvarelsen af spørgsmålet er
taget udgangspunkt i priser eller anerkendelser, som evt. enten er blevet tildelt af
Udlændinge- og Integrationsministeriet eller SIRI inden for ovenstående periode,
eller som styrelsen måtte have umiddelbart kendskab til.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke kendskab til, hvorvidt Khalid Alsub-
eihi har modtaget priser eller andre anerkendelser fra kommunale organer. Dette
vil kræve inddragelse af Kommunernes Landsforening (KL) for en afdækning heraf,
hvilket ikke har været muligt at gennemføre inden for tidsfristen for besvarelse af
spørgsmålet.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2