Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 106 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 106:
Vil ministeren kommentere artiklen "Flygtning fejrer fem år i egen frisørsalon:
»Bankin er jo en solstrålehistorie«” på syddjurs.lokalavisen.dk,
den 1. december
2023, herunder sætningen: "Bankin Samo er kurder og flygtede i første omgang fra
Aleppo i Syrien til Tyrkiet. Her så han dog ingen fremtid for sine tre børn, og fordi
netop det, er så vigtigt for ham, tog han på egen hånd til Danmark i 2014. Her søgte
han familiesammenføring, og efter knap et år kom resten af familien til Kolind, hvor
de boede, indtil de flyttede til Ebeltoft i 2015”, vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for, hvordan kurdere fra Syrien tilsyneladende kan udnytte asylsystemet
til at asylshoppe i Danmark ud fra ønsker om magelighed og bekvemmelighed efter,
at de egentlig havde opnået beskyttelse i Tyrkiet?
Svar:
Der er ikke fri adgang til at vælge, hvilket EU-land der skal behandle ens asylansøg-
ning. Hvilket EU-land, der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er regule-
ret i Dublinforordningen. Det er bl.a. hensigten med forordningen, at asylansøgere
alene kan få prøvet deres ansøgning i ét EU-land, og at en asylansøger ikke selv kan
vælge, hvilket EU-land vedkommende vil have ansøgningen behandlet i.
En asylansøgning indgivet i Danmark behandles således ikke, før Udlændingestyrel-
sen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan opholde sig her i landet
under asylsagens behandling, eller om vedkommende skal afvises eller overføres i
henhold til Dublinforordningen. Såfremt kriterierne i Dublinforordningen medfører,
at Danmark er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, og der ikke i øvrigt er
grundlag for at afvise asylansøgningen, vil denne blive behandlet i Danmark.
En asylansøgning kan afvises, såfremt en udlænding allerede har opnået beskyt-
telse i et andet tredjelandland, eller udlændingen har nær tilknytning til et andet
tredjelandland, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Dette
følger af reglerne om første asylland.
Side
1/2
19. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 19009
2545154