Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 104 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 104:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Kan du gætte, hvor mange kvoteflygtninge
Danmark har taget på den seneste kvote? Svaret rimer
på hul” fra Zetland.dk, den
4. december 2023. Vil ministeren desuden oplyse, hvor mange kvoteflygtninge re-
geringen ønsker, at Danmark modtager for året 2023?
Svar:
1.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, bakker Danmark op om et flygtningesy-
stem via FN, hvor Danmark og andre lande tager imod kvoteflygtninge på baggrund
af humanitære principper.
Danmark besluttede på 2021- og 2022-kvoterne at modtage 200 kvoteflygtninge
fra flygtningelejre i Rwanda med fokus på kvinder og børn.
Der er indrejst 159 personer på 2021-kvoten, mens de resterende personer forven-
tes at indrejse løbende henover første halvdel af 2024.
Der er endnu ikke indrejst kvoteflygtninge på 2022-kvoten, men der er tæt dialog
mellem UNHCR og Udlændingestyrelsen om udvælgelse af personer til genbosæt-
ning i Danmark på 2022-kvoten. UNHCR har desuden foreløbigt indstillet ca. 80 sa-
ger, som Udlændingestyrelsen er i gang med at behandle.
2.
Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets pressemeddelelse
af 20. december 2023, er det blevet besluttet, at Danmark på kvoten for 2023 skal
modtage 200 kvoteflygtninge.
21. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
uim@uim.dk
www.uim.dk
36977191
2023 - 18904
2543369
Side
1/2