Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2803478_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 103 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 103:
Vil ministeren redegøre for de kendte årlige offentlige udgifter, der bruges direkte
og indirekte på integration af udlændinge? Vil ministeren opgøre provenuændrin-
ger ved at indføre krav om beskæftigelse af udlændinge i Danmark, herunder at
fjerne arbejdsløshedsydelser til udlændinge? Vil ministeren i svaret opgøre efter
tilbageløb og adfærd?
Svar:
Der kan ud fra den statslige registreringsramme og kommunernes regnskaber ikke
foretages en entydig afgrænsning og opgørelse af de offentlige udgifter til integra-
tion. Dette skyldes bl.a., at udgifter til integration i en række tilfælde ikke kan ad-
skilles fra generelle tilbud, f.eks. indsatser i folkeskolen eller generelle beskæftigel-
sesrettede tilbud.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som vedrører potentielle provenuændrin-
ger ved at indføre et krav om beskæftigelse af udlændinge i Danmark, samt fjer-
nelse af arbejdsløshedsydelser til udlændinge bemærkes det, at det følger af grund-
lovens § 75, stk. 2, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse
ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp fra det offentlige, dog mod at un-
derkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Det bemærkes endvidere,
at en ordning, hvorefter alle udlændinge nægtes ret til arbejdsløshedsydelser, ikke
vurderes at kunne gennemføres inden for rammerne af EU-retten og Danmarks
internationale forpligtelser. På den baggrund vurderes det uforeneligt med grund-
loven, EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser at afskære alle udlæn-
dinge med lovligt ophold fra at modtage ydelser i tilfælde af, at de bliver arbejds-
løse.
20. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18774
2541091
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 103: MFU spm., om de kendte årlige offentlige udgifter, der bruges direkte og indirekte på integration af udlændinge
På den baggrund er der ikke fundet anledning til at opgøre eventuelle provenuvirk-
ninger ved at indføre krav om beskæftigelse af udlændinge i Danmark, herunder at
fjerne arbejdsløshedsydelser til udlændinge.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2