Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2805427_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. december 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Maja
Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
2023-10419
3081579
Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 30. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Vermund (NB).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 101: MFU spm. om ministeren kan redegøre for konsekvenserne for Danmark, hvis vi bliver dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)? Kan ministeren i den forbindelse oplyse, hvilke andre lande har en dom imod sig? Der henvises til forhandlingerne under forespørgselsdebat F 8, den 30. november 2023.
Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Kan ministeren – evt. med bidrag fra andre ministre – redegøre
for konsekvenserne for Danmark, hvis vi bliver dømt for
overtrædelse
af
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)? Kan ministeren i den
forbindelse oplyse, hvilke andre lande har en dom imod sig? Der
henvises til forhandlingerne under forespørgselsdebat F 8, den
30. november 2023.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 46, stk. 1, at
medlemsstaterne forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) endelige dom i enhver sag, som
de er parter i.
Forpligtelsen til at rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i en sag,
hvor staten er part, indebærer, at staten – hvis Domstolen har fundet, at der
er sket en krænkelse af konventionen – skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at bringe krænkelsen til ophør og råde bod på
konsekvenserne heraf. Statens forpligtelse gælder både konkret og generelt,
dvs. både i forhold til den individuelle klager og i forhold til andre, som
måtte stå i en lignende situation.
Hvis der foreligger en krænkelse, kan Domstolen efter EMRK artikel 41
derudover tilkende forurettede passende erstatning for økonomisk eller
ikke-økonomisk skade. Erstatning ændrer dog ikke på statens forpligtelse –
konkret og generelt – til at efterleve dommen.
2.
Det følger endvidere af EMRK artikel 46, stk. 2, at Domstolens endelige
dom oversendes til Ministerkomitéen, der skal overvåge dommens
fuldbyrdelse. Det er såleledes Ministerkomitéen, der påser, om en
medlemsstat, der har været part i en sag, hvori der er afsagt endelig dom,
har betalt erstatning i henhold til dommen og har truffet de nødvendige
konkrete og generelle foranstaltninger.
3.
Justitsministeriet kan for så vidt angår spørgsmålet om, hvilke andre
medlemsstater der har en dom imod sig, henvise til Domstolens
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 101: MFU spm. om ministeren kan redegøre for konsekvenserne for Danmark, hvis vi bliver dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)? Kan ministeren i den forbindelse oplyse, hvilke andre lande har en dom imod sig? Der henvises til forhandlingerne under forespørgselsdebat F 8, den 30. november 2023.
hjemmeside, hvor der bl.a. fremgår en statistik over domme fordelt på
medlemsstater i perioden 1959 til 2022.
Det fremgår af statistikken, at alle 47 stater, der har været eller er med
medlem af Europarådet, og som dermed har været eller er bundet af EMRK,
er blevet dømt ved Domstolen i perioden.
De 47 lande består af Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien,
Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske
Republik, Det Forenede Kongerige Estland, Finland, Frankrig, Georgien,
Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein,
Litauen, Luxembourg, Malta, Moldova, Monaco, Montenegro,
Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien,
Rusland, San Marino, Schweiz, Serbien, Slovakiske Republik, Slovenien,
Spanien, Sverige, Tyskland, Tyrkiet, Ukraine, Ungarn og Østrig.
Det bemærkes, at Rusland ikke længere er medlem af Europarådet.
Side 3/3