UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om ministeren i forlængelse af sin besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 398 vil redegøre for, hvad de syv tyrkiske statsborgere er dømt for, samt begrundelsen for, at deres indrejseforbud blev ophævet?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. oktober 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel

Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 398 rede-

gøre for, hvad de syv tyrkiske statsborgere er dømt for, samt begrundelsen for, at

deres indrejseforbud blev ophævet? Vil ministeren endvidere redegøre for, om mi-

nisteren er bekendt med, hvorvidt de fire svenske statsborgere fik tildelt svensk

indfødsret efter meddelelsen af deres danske indrejseforbud, og i bekræftende fald

om deres naturalisation som svenske statsborgere har haft betydning for ophævel-

sen af det danske indrejseforbud under henvisning til EU-retten eller Danmarks in-

ternationale forpligtelser?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-

drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”I de

syv sager om ophævelse af indrejseforbud for tyrkiske statsborgere, der

er omtalt i besvarelsen af UUI alm. del

–

spm. 398, var de pågældende blevet

administrativt udvist af Danmark med indrejseforbud i to år efter enten ud-

lændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 (ulovligt arbejde) eller efter udlændinge-

lovens tidligere gældende § 25 b, stk. 1 (ulovligt ophold).

I fire af disse sager lagde Udlændingestyrelsen ved ophævelsen af indrejse-

forbuddet vægt på, at de pågældende efter udvisningen var blevet tildelt

svensk statsborgerskab og dermed var omfattet af EU-reglerne, og at en op-

retholdelse af indrejseforbuddet efter Udlændingestyrelsens vurdering ikke

ville være proportionalt i forhold til de omstændigheder, der oprindeligt be-

grundede udstedelsen af indrejseforbuddet.

I tre af disse sager lagde Udlændingestyrelsen ved ophævelsen af indrejse-

forbuddet vægt på, at de pågældende var familiemedlemmer til unionsbor-

gere, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land end

Side

1/2

31. oktober 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft

og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 15293

2480355

UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om ministeren i forlængelse af sin besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 398 vil redegøre for, hvad de syv tyrkiske statsborgere er dømt for, samt begrundelsen for, at deres indrejseforbud blev ophævet?

hjemlandet, og at en opretholdelse af indrejseforbuddet efter Udlændinge-

styrelsens vurdering ikke ville proportionalt i forhold til de omstændigheder,

der oprindeligt begrundede udstedelsen af indrejseforbuddet.

I sagerne om ophævelse af indrejseforbud for de tre af de fire svenske stats-

borgere, der var udvist ved dom og som er omtalt i besvarelsen af UUI alm.

del

–

spm. 398, lagde Udlændingestyrelsen ved ophævelsen af indrejsefor-

buddet vægt på, at de pågældende efter dommen var blevet tildelt svensk

statsborgerskab. I den forbindelse lagde styrelsen bl.a. vægt på de pågælden-

des personlige og familiemæssige forhold sammenholdt med kriminalitetens

karakter, samt på at der ikke siden dommene var begået ny kriminalitet. Sty-

relsen vurderede i den forbindelse, at en opretholdelse af indrejseforbuddet

ikke ville være proportionalt i forhold til EU-reglerne, jf. herved udlændinge-

lovens § 32, stk. 7, samt principperne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 37.

I den sidste sag om ophævelse af indrejseforbud for en svensk statsborger

havde den pågældende både før og efter dommen svensk statsborgerskab. I

denne sag lagde Udlændingestyrelsen vægt på den tid, der var forløbet siden

dommen og på det forhold, at der i over 40 år ikke var begået ny kriminalitet.

Styrelsen vurderede i den forbindelse, at den pågældende ikke længere ud-

gjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offent-

lige orden,

sikkerhed eller sundhed.”

Kaare Dybvad Bek

Charlotte Barslev

Side

2/2