Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
17. oktober 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Samrådsspørgsmål B
Givet den nylige udvikling, hvor store grupper i Danmark har valgt at demonstrere i
sympati med Hamas – en terrororganisation som for nylig har udført terrorangreb i Israel,
herunder drab på børn og unge til en musikfestival – vil ministeren da redegøre for,
hvad ministeren mener, forekomsten af sådanne demonstrationer siger om årtiers indvan-
dringspolitik til Danmark?
Vil ministeren også redegøre for, om regeringen har en plan for at sikre, at individer,
der offentligt viser støtte til sådanne terrororganisationer, enten frivilligt genovervejer
deres placering i vores samfund eller i yderste konsekvens bliver tvunget til at forlade
Danmark?
Vil ministeren i forlængelse heraf meget specifikt og konkret redegøre for, hvordan hhv.
statsløse- og statsborgerretskonventionerne begrænser Danmarks selvbestemmelse om-
kring reglerne for tildeling og fratagelse af dansk statsborgerskab til bl.a. disse individer?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Birgitte Vind
formand
1/1