Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2821774_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
23/30785
PRO
6. februar 2024
URU alm. del - svar på spørgsmål nr. 93 fra Nick Zimmermann
(DF) stillet den 15. januar 2024 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om Udenrigsministeriet er bekendt med, at
De Forenede Arabiske Emiraters nu lukkede ambassade i Danmark har
bedraget andre danske virksomheder end Tip Top Ejendomsservice og
Kronevagt Security ved at bestille opgaver, som man ikke efterfølgende
har betalt for? Der henvises til ”Svigter Jimmi: Arabisk ambassade løber
fra millionregning” bragt på ekstrabladet.dk den 12. januar 2024.
Svar
Udenrigsministeriets kendskab til uoverensstemmelser på et givet
tidspunkt mellem ambassader i Danmark og danske erhvervsdrivende eller
andre beror på, om der rettes henvendelse til ministeriet.
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser hverken forpligter
herværende ambassader til at informere Udenrigsministeriet eller giver på
anden vis Udenrigsministeriet adgang til oplysninger om
uoverensstemmelser. Udenrigsministeriet har derfor ikke samlet overblik
over uoverensstemmelser mellem ambassader i Danmark og danske
erhvervsdrivende eller andre.
Udenrigsministeriet søger imidlertid altid i de tilfælde, hvor ministeriet
bliver gjort opmærksom på sager om uenigheder mellem ambassader i
Danmark og danske virksomheder eller borgere, at bidrage til en løsning
på uoverensstemmelserne.
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: MFU spm., om Udenrigsministeriet er bekendt med, at andre ambassader i Danmark har handlet på samme måde som De Forenede Arabiske Emiraters nu lukkede ambassade ved at bestille ydelser hos danske erhvervsdrivende uden efterfølgende at have betalt for opgaverne
2
Udenrigsministeriet har således engageret sig i de to sager, der henvises til
i spørgsmålet. Ifølge de for ministeriet foreliggende oplysninger er status,
at der i det førstnævnte tilfælde kører en voldgiftssag, mens den anden sag
skulle være afsluttet. Udenrigsministeriet har ikke viden om andre mulige
udeståender, der måtte være omfattet af spørgsmålet.
For god orden skyld præciseres, at Udenrigsministeriet ikke har adgang til
at træffe afgørelser eller på anden måde påtvinge en løsning i tvister, der
involverer en part med diplomatisk immunitet i Danmark. Dette følger af
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen