Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2810447_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
SP/JT
16. juni 2023
URU alm. del – svar på spørgsmål 59 fra Trine Pertou
Mach
(EL)
stillet
den
5.
april
2023
til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Spørgsmål 59
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der i forbindelse med
vedtagelsen af EU’s regler i 2008 og FN-traktaten i 2014 blev
foretaget en vurdering af hidtidig dansk praksis’ overensstemmelse
med reglerne, og vil ministeren redegøre for, hvorvidt vedtagelserne
førte til praksisændringer, og i givet fald hvilke? Spørgsmålet bedes
besvaret med specifik angivelse af henholdsvis direkte og indirekte
eksport, herunder delkomponenter?
Svar
1.
De fælles EU-regler for kontrol med eksport af militærteknologi
og -udstyr er i dag indeholdt i Rådets fælles holdning (FUSP)
2008/944 af 8. december 2008, som blev ændret i 2019 ved (FUSP)
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
2
2019/1560 som følge af FN’s våbenhandelstraktat, der trådte i kraft
den 24. december 2014.
Rådets
fælles
holdning
er
juridisk
bindende
for
EU’s
medlemsstater, og medlemsstaterne drager omsorg for, at deres
nationale politik er i overensstemmelse hermed. Rådets fælles
holdning er vedtaget med hjemmel i art. 29 i Traktaten om Den
Europæiske Union (TEU). Vedtagelser inden for samarbejdet om
Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik har karakter af
mellemstatsligt samarbejde og er ikke harmoniseret. Der kan ikke
vedtages lovgivningsmæssige retsakter inden for denne del af EU-
samarbejdet, jf. art. 31 TEU.
Det følger af art. 1 i Rådets fælles holdning, at medlemsstaterne
bl.a. fra sag til sag skal vurdere de enkelte ansøgninger om
eksporttilladelse, idet det overlades til medlemsstaterne at
fastsætte, i hvilke tilfælde der stilles krav om eksporttilladelse.
Rådets fælles holdning indeholder en række kriterier, som
medlemsstaterne skal tage i betragtning ved deres eksportkontrol.
Det følger af Rådets fælles holdning, at de konkrete ansøgninger
skal vurderes ud fra otte kriterier (art. 2). Det drejer sig eksempelvis
om, hvorvidt der består en klar risiko for anvendelse af det
pågældende udstyr til menneskerettighedskrænkelser, intern
repression eller krænkelser af den humanitære folkeret. FN’s
våbenhandelstraktat forpligter dertil stater til ikke at give tilladelse
til eksport, hvis staten på tidspunktet for tilladelsen har kendskab
til, at de pågældende våben eller genstande vil blive anvendt til at
begå krænkelser af den humanitære folkeret, eller hvis staten afgør,
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
3
at der er en overvejende risiko for sådanne krænkelser eller alvorlig
krænkelse af internationale menneskerettigheder.
Det vurderes i den forbindelse at være i overensstemmelse med
Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser at behandle
konkrete ansøgninger om udførsel til et nærmere afgrænset projekt
eller program eller til en afgrænset gruppe af f.eks. nært allierede
lande baseret på nærmere definerede kriterier efter en model, hvor
der
udarbejdes
en
samlet
en
rammegodkendelse.
vurdering
af
de
En
sådan
og
godkendelse
omfatter
udenrigs-
sikkerhedspolitiske hensyn for det pågældende projekt eller
program eller den pågældende landegruppe, hvor det herefter fra
sag til sag påses, at den konkrete ansøgning om udførsel af
forsvarsmateriel er omfattet af rammevurderingen.
I forbindelse med vedtagelsen af Rådets fælles holdning i 2008 og
ikrafttrædelsen af FN’s våbenhandelstraktat i 2014 ses der ikke at
have været særskilte overvejelser om et eventuelt behov for
ændringer af den hidtidige danske praksis for behandling af
ansøgninger
om
eksport
af
forsvarsmateriel.
Praksis
for
behandlingen af ansøgninger om eksport af forsvarsmateriel
vurderes imidlertid at være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Rådets fælles holdning og
FN’s våbenhandelstraktat.
2. I Danmark er det Rigspolitiet, der udsteder tilladelser til eksport
af forsvarsmateriel. Udenrigsministeriet er høringspart i forbindelse
med den konkrete sagsbehandling, og bidrager med de nødvendige
udenrigs-
og
sikkerhedspolitiske
vurderinger
til
brug
for
behandlingen af ansøgninger om eksport af forsvarsmateriel.
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
4
I henholdsvis 2000 og 2013 har de danske myndigheder gennemført
praksisændringer, som bl.a. har haft betydning for behandlingen af
visse sager om eksport af forsvarsmateriel til særlige bi- og
multilaterale programmer, herunder F-35-programmet.
Justitsministeriet oversendte den 11. maj 2000 et notat til
Folketingets Retsudvalg om liberalisering af praksis for meddelelse
af
tilladelse
til
udførsel
af
forsvarsmateriel
(2000-
praksisændringen), hvoraf det bl.a. fremgår, at der fremover som
hovedregel vil blive givet tilladelse til udførsel af underleverancer af
dansk producerede dele til ikke-dødbringende materiel til EU- og
NATO-lande uden krav om oplysning om eventuel reeksport, når
ansøgningen vedrører bi- og multilaterale samarbejdsprojekter
mellem militære myndigheder i Danmark og disse lande.
2000-praksisændringen
omfatter
bl.a.
udførsler
af
dansk
producerede dele til F-35-programmet og indebærer, at der
herefter ved udstedelse af tilladelse til udførsel af dele omfattet af
praksisændringen, ikke længere ville blive stillet vilkår om, at
reeksport, herunder af det færdige produkt, kun kunne ske efter
fornyet tilladelse fra Justitsministeriet til sådanne lande, som af
Danmark måtte blive anset som acceptable som modtagere af
dansk producerede dele.
Formålet med 2000-praksisændringen var at åbne muligheden for
dansk deltagelse i bi- og multilaterale samarbejdsprojekter mellem
EU- og NATO-partnere, som f.eks. Joint Strike Fighter-projektet (F-
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
5
35). Der blev i den sammenhæng lagt vægt på, at det generelt ville
være i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse at sikre
lettere eksport til EU/EØS- og NATO-partnere, der er garanter for
dansk national sikkerhed. Praksisændringen ændrede ikke ved, at
der i sager omfattet heraf skulle ske høring af Udenrigsministeriet
med henblik på foretagelse af en udenrigs- og sikkerhedspolitisk
vurdering.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet,
udgangspunkt
forsvarsmateriel
praksisændringen).
at
ikke
til
meddelte
der
for
længere
EU/EFTA-
Dog
skulle
den
en
skulle
og
13.
februar
sagsgrupper
ske
høring
2013
som
af
række
Udenrigsministeriet, herunder ved ansøgninger om udførsler af
NATO-lande
udførsler
(2013-
fortsat
sådanne
forelægges for Udenrigsministeriet, såfremt der i ansøgningen var
oplyst en slutbruger i et ikke-EU/EFTA eller NATO-land, eller der
vurderedes at være særlige forhold, der tilsagde høring af
Udenrigsministeriet.
Ansøgninger omfattet af 2000-praksisændringen er også omfattet
af 2013-praksisændringen med den virkning, at Udenrigsministeriet
ikke som udgangspunkt skulle høres over disse sager, hvis der ikke
forelå oplysninger om slutbrugere uden for EU/EFTA- og NATO-
lande. 2013-praksisændringen er dog – i modsætning til 2000-
praksisændringen – ikke begrænset til ansøgninger om eksport til
særlige projekter eller programmer eller til ansøgninger vedrørende
ikke-dødbringende materiel.
Formålet med 2013-praksisændringen var at lette ekspeditionen af
eksportkontrolsager ved at forenkle proceduren for udførsler til
EU/EFTA og NATO-lande.
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
6
3. Rigspolitiet og Justitsministeriet (der frem til juni 2018 udstedte
tilladelser til eksport af forsvarsmateriel) har bl.a. i lyset af
nærværende spørgsmål foretaget en gennemgang af de sager fra
1999-2023, som vurderes omfattet af 2000-praksisændringen med
henblik på at afdække administrationen heraf.
På baggrund af gennemgangen ses Udenrigsministeriet at have
været hørt i samtlige af de fremsøgte udførselssager fra 1999-2013
uanset modtager- og slutbrugerland. Udenrigsministeriet har
således
i
hver
enkelt
sag
foretaget
en
udenrigs-
og
sikkerhedspolitisk vurdering af ansøgningen om eksporttilladelse.
Fra 2013 og frem til i dag ses Udenrigsministeriet ikke at have været
hørt i udførselssager, hvor modtager eller slutbruger var et EU-,
EFTA- eller NATO-land, og hvor der ikke forelå oplysninger om
slutbrugere uden for de pågældende lande, eller vurderedes at være
særlige forhold, der tilsagde høring af Udenrigsministeriet, dog
således at der igen fra 2018 blev foretaget høring i sager vedrørende
Tyrkiet, jf. nærmere herom nedenfor.
Gennemgangen viser endvidere, at Udenrigsministeriet – på nær to
sager i efteråret 2022 – i perioden fra 2013 og frem til i dag er blevet
hørt over sager, hvor der i ansøgningen er oplyst en slutbruger uden
for EU, EFTA og NATO.
Det skal bemærkes, at Udenrigsministeriets praksisændring fra
2013 og den bagvedliggende vurdering er et udtryk for, at man i
2013 foretog en konkret udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering
af eksport af forsvarsmateriel til den omfattede gruppe af nært
allierede lande. Som tidligere anført vurderes det at være i
overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale
forpligtelser at behandle konkrete ansøgninger om udførsel efter en
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
7
model, hvor der udarbejdes en samlet rammegodkendelse, jf.
nærmere herom ovenfor.
Den samlede vurdering fra 2013 ses da også i praksis løbende at
være blevet revurderet for at sikre, at den fortsat var aktuel. Således
blev det i 2018 besluttet, at praksisændringen ikke længere kunne
omfatte NATO-landet Tyrkiet pga. Tyrkiets involvering i konflikten i
Syrien. Udenrigsministeriet har herefter skulle høres i alle
eksportsager, hvor Tyrkiet er anført som modtager og/eller
slutbrugerland.
Der har frem til nu ikke mellem Udenrigsministeriet og
Justitsministeriet været fastsat et format for rammegodkendelser.
For at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om rammegodkendelser og
om brugen heraf, vil der på den baggrund fremadrettet ske en
formalisering af formatet herfor.
De to sager fra efteråret 2022, hvor Udenrigsministeriet fejlagtigt
ikke er blevet hørt, omhandler begge udførsler af F-16 udstyr. Det
kan på baggrund af gennemgangen af de pågældende sager
konstateres, at den manglende høring af Udenrigsministeriet i disse
sager skyldtes en fejlfortolkning af praksis for behandling af sager
vedrørende
udførsler
og
af
det
materiel
omfattet
af
2000-
herom.
praksisændringen
bagvedliggende
notat
Justitsministeriet har i den anledning oplyst, at Rigspolitiet vil
foretage en vurdering af de to konkrete sager, herunder af hvilke
eventuelle yderligere sagsskridt, der måtte være anledning til at
foretage i de konkrete sager.
Med venlig hilsen
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, forløbet og baggrunden for rammegodkendelse eller rammevurdering for dansk våbeneksport til F-35-programmet
8
Lars Løkke Rasmussen