Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023/30373
APD/GDK
15. december 2023
URU alm. del
–
Svar på spørgsmål nr. 42 fra udvalget stillet af
Marianne Bigum (SF) den 20. november 2023 til ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
Ifølge IFU indebærer reformen, at
IFU’s forvaltede kapital stiger fra 15,6
mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030. Reformen finansieres via to
hovedspor: i) kapitalindskud via udviklingsbistanden på 500 mio. kr. årligt
i perioden 2024-2030 og ii) adgang til låneramme i Nationalbanken for
13,7 mia. kr. frem mod 2030. Det fremgår desuden af det foreliggende
forslag til Finanslov for 2024 (§40.21.02), at når IFU optager genudlån hos
Danmarks Nationalbank til finansiering af Verdensmålsfonden, vil
eventuelle tab på lån blive dækket over udviklingsbistanden, mens det for
Danmarks Grønne Fremtidsfond (§ 40.21.06)
fremgår, at ”Der er fastsat
en risikopræmie på 1,75 pct. p.a. af nominelt udestående. Heraf betaler
IFU for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af
nominelt udestående og de resterende 1,60 pct. finansieres af § 6.
Udenrigsministeriet”.
Vil ministeren i den forbindelse redegøre for:
- hvad er begrundelsen for de to forskellige modeller (hhv. dækning af
konkrete tab og risikopræmie)?
- hvor høj dækningen har været de sidste 5 år for hver af de to modeller?
- hvorfor der skal betales risikopræmie, når der samtidig sker et
kapitalindskud i IFU, som vil give bedre mulighed for at absorbere
eventuelle tab?
- hvorfor risikopræmien er sat så højt som 1,75% for Danmarks Grønne
Fremtidsfond?
-
om der er tidligere eksempler på, at en forøgelse af IFU’s låneramme har
ført til krav om betaling af risikopræmie?