Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
23/00766
APD
19. december 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 4 fra udvalget stillet den
4. oktober 2023 til ministeren for udviklingssamarbejde og
global klimapolitik.
Spørgsmål
Under samrådet i Udenrigsudvalget den 12. september 2023 oplyste
ministeren, at flygtningeudgifterne følges løbende. Vil ministeren
–
eventuelt med bidrag fra andre ministerier - oplyse, hvor mange
flygtninge (herunder fra Ukraine) Danmark pt. har modtaget i år og
forventer at modtage i alt i 2023, og hvad han aktuelt forventer, at
udgifterne til flygtningemodtagelse over udviklingsbistanden lander
på i indeværende år?
Svar
Udenrigsministeriet har til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst, at der pr.
den 30. november 2023 er modtaget ca. 9.300 ansøgninger om
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
fordrevne fra Ukraine (særloven), mens der er registeret ca. 2.300
ansøgninger om asyl.
Ved seneste kvartalsvise opgørelse i oktober 2023 skønnes de
forventede udgifter til flygtningemodtagelse, der kan opgøres som
udviklingsbistand i 2023, samlet at udgøre 2.098,6 mio. kr.
Udgiftsskønnet er foretaget med afsæt i, at der skønnes at være
modtaget ca. 9.500 ansøgninger om opholdstilladelse efter særloven
med udgangen af 2023, samt at der vil være registeret ca. 2.500
ansøgninger om asyl i 2023.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen