Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
23/00766
APD
19. december 2023
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 3 fra udvalget stillet den
4. oktober 2023 til ministeren for udviklingssamarbejde og
global klimapolitik.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse regnskabs-/forbrugstallet for
udviklingsbistanden for 2021 og 2022 (dvs. det samlede forbrug
under §6.3. og uden for §6.3.), herunder redegøre for større
afvigelser i forhold til finansloven og i skøn over/realiseret BNI?
Besvarelsen forventes at rumme svar på, hvorfor der
–
som oplyst af
ministeren under samrådet i Udenrigsudvalget den 12. september
2023
–
manglede at blive udbetalt 901,3 mio. kr. i udviklingsbistand i
2022.
Svar
Den samlede ramme for udviklingsbistand på § 6.3. fastsættes på
finansloven på baggrund af et skøn for finansårets BNI og et skøn
over de udgifter uden for § 6.3, der forventes at kunne rapporteres
som udviklingsbistand i henhold til de internationalt standardiserede
OECD-DAC-retningslinjer.
§ 6.3. budgetteres på finansloven i altovervejende grad som
tilsagn om
tilskud
på reservationsbevillinger, der giver mulighed for at udbetale
over flere år. Den endelige afrapportering til OECD-DAC baserer
sig på de realiserede
udbetalinger.
Disse udbetalinger kan have
oprindelse i de afsatte tilsagn på det givne års finanslov eller tidligere
års indgåede tilsagn. Der vil derfor forventeligt være forskel mellem
den budgetterede udviklingsbistand på finansloven (tilsagn) og den
endelige afrapportering til OECD-DAC (udbetalinger). I det
følgende præsenteres derfor både regnskabs- og forbrugstal opgjort i
forhold til indgåede tilsagn samt faktiske udbetalinger i 2021 samt
2022.