Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2943378_0001.png
URU Alm.del - endeligt svar
1227 endeligt svar
S
på spørgsmål 271
Offentligt
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. september 2024
Sikkerhedskontor I
Henrik Bjelke Hansen
2024-11348
3421127
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1227 fra medlem af Folketinget Mikkel
Bjørn (DF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1227, som medlem af
Folketinget Mikkel Bjørn (DF) har stillet til justitsministeren den 5.
september 2024.
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 271: MFU spm. om vurdering af rimeligheden af længden på straffe til fremmedkrigere i Danmark
Spørgsmål nr. S 1227 fra medlem af Folketinget Mikkel Bjørn:
”Vil ministeren tilkendegive, om han mener en syrienkriger,
som dømmes for terrorisme, bistand til terrorisme, ophold i
konfliktzone e.l., skal kunne afsone med fodlænke, i surrogat
e.l., eller om ministeren mener, at sådanne forbrydelser altid
skal medføre straf, som skal afsones i et rigtigt fængsel?”
Svar
:
Fremmedkrigere er uønskede i Danmark, og de bør retsforfølges dér, hvor
deres modbydelige handlinger er begået. Fremmedkrigere, der måtte
komme til Danmark, skal straffes hårdt. Hvis de allerede er dømt i udlandet,
må myndighederne se på, om de kan straffes yderligere her i landet.
Danskernes sikkerhed er regeringens allerhøjeste prioritet, og regeringen
tager den trussel, som terrordømte udgør, ekstremt alvorligt. Det gælder
naturligvis også for tilbagevendte fremmedkrigere fra Syrien.
Om en straffedom skal resultere i fængselsstraf, vil være op til domstolene
at tage stilling til i det konkrete tilfælde. Som udgangspunkt fuldbyrdes
fængselsstraffe i fængsel eller arresthus.
Kriminalforsorgen kan dog i visse tilfælde træffe bestemmelse om, at en
fængselsstraf skal afsones på anden vis end i et fængsel (surrogat). Efter
reglerne i straffuldbyrdelsesloven kan fængselsstraffe i særlige tilfælde
fuldbyrdes i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner mv.
uden for kriminalforsorgen, eller på den dømtes bopæl under intensiv
overvågning og kontrol (fodlænke).
Mulighederne for at fuldbyrde en fængselsstraf i institutioner uden for
kriminalforsorgen eller med fodlænke er som udgangspunkt ikke begrænset
til bestemte persongrupper eller kriminalitetstyper. Det er dog bl.a. en
forudsætning, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod. Ved
vurderingen heraf skal der bl.a. lægges vægt på straffens længde,
kriminalitetens art og risikoen for ny kriminalitet.
Side 2/2