URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 13/9 om Terma over for myndighederne har oplyst, at Israel er potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-kampflyprogrammet m.v.

Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. september 2024

EU-retskontoret

Cecilie Helene Brok

Pedersen

2024-08681

3359556

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål P

fra Folketingets Udenrigsudvalg

Samrådsspørgsmål P:

Kan ministrene bekræfte, at Terma over for myndighederne har oplyst,

at Israel er potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-

kamplyprogrammet, som virksomheden har søgt og fået

eksporttilladelse til, som det fremgår af artikel i Information ”Israel

stod i papirerne, da Danmark godkendte eksport af dele til kampfly”

den 26. juni 2024? Vil ministrene endvidere redegøre for, hvordan

dette stemmer overens med de oplysninger, som ministrene gav under

åbent samråd L i Udenrigsudvalget den 17. juni 2024, hvor ministrene

oplyste, at ”der er ikke siden den 1. januar tildelt nogen

våbentilladelser, hvor Israel har været kendt slutbruger på nogen

produkter”, herunder om ministrenes svar giver et retvisende billede

af sagen i lyset af disse for offentligheden nye oplysninger? Vil

ministrene desuden redegøre for, hvorvidt det faktum at Terma har

oplyst, at Israel er en potentiel slutbruger af dansk våbeneksport,

således burde have ført til afslag på ansøgning om våbeneksport jf.

regeringens ”meget restriktive” tilgang til våbeneksport til Israel

samt Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s

våbenhandelstraktat og EU’s regler?

Side 1/11

URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 13/9 om Terma over for myndighederne har oplyst, at Israel er potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-kampflyprogrammet m.v.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).

Side 2/11

Svar:

Tak for spørgsmålet – og for muligheden for endnu en

gang at drøfte emnet om eksport af militært udstyr.

Vi har tidligere drøftet de generelle rammer for

Rigspolitiets udstedelse af tilladelser til eksport af

militært udstyr. I dag vil jeg fokusere på de tre konkrete

sager, der henvises til i samrådsspørgsmålet.

Jeg vil starte med at redegøre for, hvad begrebet

”slutbruger” dækker over, når Rigspolitiet behandler

sager om eksport af militært udstyr. Herefter vil jeg

gennemgå de væsentligste sagsskridt i Rigspolitiets

sagsbehandling i de tre konkrete sager.

[Slutbrugerbegrebet]

Vi starter med begrebet ”kendt slutbruger”.

Der skal i en ansøgning om eksport af militært udstyr

fremgå

oplysninger om slutbrugeren, hvis denne er

kendt

på ansøgningstidspunktet. Det skal også fremgå,

hvis produktet skal indgå i et andet slutprodukt.

Side 3/11

Hvad angår slutbrugerbegrebet, er der altså

kun to

muligheder,

når Rigspolitiet modtager en ansøgning:

1. Der findes en konkret kendt slutbruger eller

2. Slutbrugeren er ukendt

I sager, hvor slutbrugeren er ukendt, vil Rigspolitiet og

Udenrigsministeriet

Danmarks

behandle

ansøgningen

med

der

udgangspunkt i modtagerlandet. Og det følger af

internationale

forpligtelser,

vurderingen af modtagerlandet tages udgangspunkt i

kriterierne i Rådets fælles holdning, herunder en

vurdering

risikoen

evne

til

for,

føre

militærudstyret

effektiv

reeksporteres til uønskede bestemmelsessteder, og af

modtagerlandets

eksportkontrol.

Det er en del af den udenrigs- og sikkerhedspolitisk

vurdering, som Udenrigsministeriet foretager. Derfor vil

jeg overlade det til udenrigsministeren at fortælle

nærmere herom.

I forhold til Rigspolitiets sagsbehandling, så er der også

sager, hvor der under sagsbehandlingen opstår tvivl om,

hvorvidt der er en konkret kendt slutbruger. Her vil

Side 4/11

Rigspolitiet kontakte ansøgeren og spørge til, om

ansøgeren er bekendt med konkrete slutbrugere.

Hvis ansøgeren bliver bekendt med en slutbruger inden

ansøgningen er færdigbehandlet, skal ansøgeren oplyse

det til Rigspolitiet.

Og så vil jeg gerne understrege, at oplysningerne i

ansøgninger om eksport af militært udstyr gives under

strafansvar [straffelovens § 163].

[De tre konkrete sager]

Nu vil jeg komme nærmere ind på de tre konkrete sager,

der henvises til i Informations artikel.

Rigspolitiet har oplyst, at der er tale om tre ansøgninger

fra Terma, som Rigspolitiet modtog henholdsvis den 30.

november 2023 og den 16. januar 2024.

Om indholdet af ansøgningerne har Rigspolitiet oplyst,

at ansøgningen fra den 30. november 2023 drejede sig

om tilladelse til eksport af udstyr til F-35-fly.

Modtageren var her et nordeuropæisk land med henblik

på videreeksport til USA. Der var tale om udstyr, som

ikke i sig selv kan anses for dødbringende materiel.

Side 5/11

De to ansøgninger, som Rigspolitiet modtog den 16.

januar 2024, drejede sig om eksport til USA af ikke-

dødbringende

programmet.

Endvidere indeholdt alle tre ansøgninger en skriftlig

erklæring på tro og love fra ansøgeren om, at det

pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den anførte

modtager.

Ansøgningerne

indeholdt

desuden

erklæring om, at ansøgeren var bekendt med, at afgivelse

af urigtige oplysninger medfører strafansvar.

[Oplysninger om slutbruger i de tre konkrete sager]

Der spørges i samrådsspørgsmålet til, om det er korrekt,

at Terma over for myndighederne har oplyst, at Israel er

potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-

kampflyprogrammet, som virksomheden har søgt og fået

eksporttilladelse til.

Rigspolitiet har oplyst, at følgende tekst fremgår af

Termas ansøgninger af 16. januar 2024 – og jeg citerer:

”Vi er ikke i besiddelse af information om, hvem der

konkret vil ende som slutbruger af de konkrete fly, som

udstyr

udstyrsdele

til

F-35-

Side 6/11

Lockheed Martin producerer, og som de enkelte Terma-

leverancer måtte ende med at indgå i. Den endelige

slutbruger

dele,

Terma

leverer

ind

til

flyprogrammet, tilhører således kredsen af slutbrugere

af flyet, dvs. enten det amerikanske forsvar eller de

allierede

Citat slut.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at slutbrugeren i

ansøgningen af 30. november 2023 var producenten af

flyene.

Rigspolitiet rettede derfor henvendelse til Terma med

spørgsmål om, hvorvidt Terma var bekendt med

konkrete slutbrugere af de F-35-fly, som de angivne

produkter skulle indgå i.

Terma besvarede henvendelsen med en beskrivelse, der

var identisk med den, jeg citerede før. Terma oplyste

altså, at virksomheden ikke var i besiddelse af

information om, hvem der

konkret

ville ende som

slutbruger af de konkrete fly, men kun om at den endelige

slutbruger tilhører F-35-kredsen – altså enten det

lande,

herunder

Danmark,

som

den

amerikanske regering måtte vælge at sælge flyet til.”

Side 7/11

amerikanske forsvar eller de allierede lande, herunder

Danmark.

Hertil vil jeg gerne bemærke – og det har jeg også sagt

ved tidligere lejligheder: Danske virksomheders eksport

til F-35-programmet vil i praksis ofte foregå med USA

som modtager.

Det skyldes, at det på ansøgningstidspunktet ofte ikke er

kendt for den danske virksomhed, hvilke F-35-partner-

eller brugerlande det færdige produkt med det

eksporterede udstyr eventuelt skal videresælges til.

[Høring af Udenrigsministeriet i de tre sager]

Rigspolitiets næste trin i sagsbehandlingen var høring af

Udenrigsministeriet. Høringerne blev sendt afsted i

februar og marts 2024.

Som det tidligere er blevet oplyst, så er konkrete

ansøgninger om eksport til bl.a. USA omfattet af den

rammevurdering,

som

Udenrigsministeriet

har

udarbejdet til brug for ansøgninger om eksporttilladelse

til modtager- og slutbrugerlande inden for EU, EFTA og

NATO med undtagelse af Tyrkiet.

Side 8/11

Udenrigsministeriet opfordrede imidlertid medio februar

2024 Rigspolitiet til i relevant omfang at høre

Udenrigsministeriet om konkrete ansøgninger om

eksport af dele til F-35-fly fra Danmark.

Udenrigsministeriet har oplyst, at opfordringen sker i

lyset af den helt særlige og alvorlige situation i Israel og

Palæstina, der kan ændre sig fra dag-til-dag. Formålet er

netop at sikre, at de enkelte udførsler til F-35 er omfattet

af rammevurderingen, og denne hele tiden er aktuel, og

dermed, at betingelserne for udførsel til F-35-

programmet forsat er opfyldt.

Rigspolitiet har på den baggrund oplyst, at Rigspolitiet

siden

medio

februar

2024

har

anmodet

Udenrigsministeriet om en udtalelse i sager, der vedrører

udstyr, som skal indgå i F-35-programmet.

Den 23. februar 2024 sendte Udenrigsministeriet sit svar

på høringen vedrørende ansøgningen af 30. november

2023.

Udenrigsministeriet oplyste, at sagen var omfattet af den

udenrigs- og sikkerhedspolitiske rammevurdering for

EU-, EFTA- og NATO-lande. Udenrigsministeriet fandt

Side 9/11

på den baggrund ikke anledning til at udtale sig imod at

imødekomme ansøgningen om tilladelse til eksport.

Udenrigsministeriet oplyste den 14. marts 2024 det

samme i forhold til de to ansøgninger af 16. januar 2024.

Udenrigsministeriet

udtalte

sig

ikke

imod

imødekomme ansøgningerne i de tre sager. Derudover

vurderede Rigspolitiet, at betingelserne i øvrigt var

opfyldt for at meddele tilladelse til eksport.

Rigspolitiet udstedte derfor tilladelserne henholdsvis den

27. februar 2024 og den 8. maj 2024.

[Afrunding]

Som afslutning vil jeg blot gentage, at Israel ikke er

”kendt slutbruger” i nogen af de tre sager. Rigspolitiet

har derfor i sagsbehandlingen af ansøgningerne i

overensstemmelse med praksis lagt til grund, at

slutbrugeren var ukendt.

De tre sager ændrer altså ikke ved, at det er korrekt, at

Rigspolitiet ikke siden den 1. januar 2024 har meddelt

tilladelse til permanent udførsel af militært udstyr, hvor

Side 10/11

Israel har været anført som modtagerland eller kendt

slutbrugerland.

Tak for ordet, som jeg nu vil give videre til

udenrigsministeren.

Side 11/11