Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2912474_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
30. september
2024
Bilag
1
Sag
24/43195
Enhed
HUMCIV
URU alm. del – svar på spørgsmål 249 stillet den 9. september 2024
til udenrigsministeren
Spørgsmål
Den daværende minister for udviklingssamarbejde oplyste i sin besvarelse af URU
alm. del – spørgsmål 71 (folketingsåret 2019-20), at han ville igangsætte en
undersøgelse af støtten til de danske civilsamfundsorganisationer. Er den
undersøgelse blevet lavet, og vil ministeren i bekræftende fald oversende
undersøgelsen?
Svar
Som oplyst i besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 71 af den 4. marts 2020, blev der
i 2020 igangsat en nærmere undersøgelse af støtten til de danske
civilsamfundsorganisationer.
Evalueringen dækkede perioden 2017-2021 og omfattede de tilskud på ca. 1,5 mia.
kr. årligt, som Danmark i perioden gav til danske civilsamfundsorganisationers
samarbejde med deres partnere i syd, dels gennem de såkaldte strategiske
partnerskaber, dels gennem forskellige puljer og netværk. Det bemærkes, at beløbet
udgjorde lidt under halvdelen af den samlede danske udviklingsbistand til
civilsamfundet.
Evalueringen, der blev offentliggjort i februar 2022, bestod af tre tematiske
rapporter med fokus på i) det folkelige engagement i Danmark, ii) danske
civilsamfundsorganisationers styrkelse af civilsamfundet i det globale syd og iii) den
såkaldte neksus mellem humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende
indsatser.
Rapporterne indeholdt i alt 16 anbefalinger og kan sammen med
Udenrigsministeriets respons (management
response)
tilgås via følgende link:
Evaluation of the Danish support to civil society (um.dk).
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1