Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2914598_0001.png
2023-24
S 1219 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato
11. september 2024
Bilag
Sag
24/40887
Enhed
ØKOSIK
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1219 stillet den 4. september 2024 af
Sascha Faxe (ALT) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvilke overvejelser giver Storbritanniens suspension af 40 våbeneksporttilladelser
til Israel anledning til set i lyset af Danwatch og Dagbladet informations afsløringer,
der for første gang under den igangværende krig i Gaza dokumenterer
danskudstyrede israelske F-35 kampflys deltagelse i et konkret luftangreb i Mawasi
den 13. juli?
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis understrege endnu en gang, at vi ser med stor
bekymring på civile tab i Gaza. I lyset af den nuværende aktuelle situation i Gaza
anlægger Udenrigsministeriet som bekendt allerede en meget restriktiv tilgang i
vurderingen af sager om eksport af våben og militært udstyr til Israel.
Jeg har noteret mig den britiske beslutning af 2. september 2024 om at suspendere
visse eksisterende våbeneksporttilladelser til Israel. I den forbindelse er det
min forståelse, at den britiske beslutning om suspension ikke omfatter britiske
leveringer til det globale F-35-program. I forhold til dansk eksport til F-35-
programmet henvises til min samtidige besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 1218.
Udenrigsministeriet følger naturligvis udviklingen af situationen i Israel og
Palæstina tæt og tager løbende bestik af ligesindede landes tilgang på området.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1