Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2909965_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
24. september 2024
Bilag
Besvarelse af §20-
spørgsmål nr. S 1244
Sag
23/00646
Enhed
HUMCIV
URU alm. del – svar på spørgsmål 236 fra Charlotte Munch (DD)
stillet den 4. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere Mellemfolkeligt Samvirkes igangværende
støttekampagne til fordel for Palæstina (”Bliv Palæstinastøtte”, ms.dk), hvor danske
borgere kan støtte organisationens arbejde for at stoppe dansk våbeneksport til
Israel og anerkende Palæstina som en selvstændig stat, herunder svare på om
organisationens kampagne er forenelig med regeringens overordnede politik? Vil
ministeren desuden redegøre for, om han mener, at det er i alle danskeres
interesse, at statskassen årligt støtter en organisation med 129 mio. kr., der så
ensidigt støtter den ene part i konflikten?
Svar
Danske civilsamfundsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke har ret til at
deltage i den offentlige debat og gennemføre privatfinansierede kampagner. Det
kan de gøre uafhængigt af, at organisationen modtager midler fra
Udenrigsministeriet til gennemførelse af udviklings- og humanitære projekter i
udviklingslandene. Som udenrigsminister respekterer jeg naturligvis
civilsamfundets ret til at ytre sig – både i Danmark og i udviklingslande – og skal
ikke øve indflydelse på, hvilke kampagner enkelte civilsamfundsorganisationer
fører for deres egne midler. Jeg henviser desuden til min besvarelse af §20-
spørgsmål nr. S 1244 (vedlagt).
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1