Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2909968_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
24. september 2024
Bilag
/
Sag
23/00646
Enhed
HUMCIV
URU alm. del – svar på spørgsmål 235 fra Charlotte Munch (DD)
stillet den 4. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen ”Toppen i Mellemfolkeligt Samvirke anklages
for antisemitisme: Forperson lægger sig fladt ned”, bragt på BT.dk den 3.
september 2024 og besvare følgende spørgsmål: - finder ministeren, at det er
rimeligt, at en statsstøttet organisation som Mellemfolkeligt Samvirke, der står til
at modtage 129 millioner på finansloven for 2025, har bestyrelsesmedlem og
rådsmedlem, der offentligt giver udtryk for meget antisemitiske holdninger og
lægger kontroversielle opslag på deres sociale medier, som blandt andet viser
Hitler, der giver en stafet videre til Israels premierminister Benjamin Netanyahu? -
er ministeren enig med formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri
Goldstein, der mener, at der er tale om en usmagelig retorik, som udtrykker et
sort/hvidt syn på verden, der er det modsatte af, hvad en mellemfolkelig
organisation burde stå for? - støtter ministeren præsidenten for De Europæiske
Rabbinere, Pinchas Goldschmidt, der opfordrer til, at den offentlige støtte til
Mellemfolkeligt Samvirke burde stoppes med det sammen, og vil ministeren tage
initiativ hertil?
Svar
Jeg har noteret mig sagen, herunder at organisationens ledelse har taget klart
afstand fra de pågældende opslag, der sidenhen er taget ned. Jeg konstaterer også,
at de pågældende personer foretog opslagene på deres private konti, og at de
efterfølgende har trukket sig fra deres tillidserhverv i organisationen.
Jeg tager på det skarpeste afstand fra enhver form for antisemitisme. Samtidig
forudser jeg ikke konsekvenser for organisationen. Udvælgelsen af de strategiske
partnere og fastsættelsen af det årlige bevillingsniveau hviler på en omfattende
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om kommentar til artiklen Toppen i Mellemfolkeligt Samvirke anklages for antisemitisme: Forperson lægger sig fladt ned bragt på BT.dk den 3. september 2024
faglig vurdering og sker på baggrund af en åben ansøgningsrunde. De statslige
midler er rettet mod udviklings- og humanitære aktiviteter i udviklingslandene og
kan ikke anvendes til politiske kampagner i Danmark. I henhold til retningslinjerne
for de strategiske partnerskaber aflægger Mellemfolkeligt Samvirke årligt
reviderede regnskaber til Udenrigsministeriet. Der redegøres således for, at de
statslige midler benyttes som aftalt.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2