Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2909096_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
20-09-2024
Bilag
-
Sag
24/19951
Enhed
EUJUR
URU alm. del – svar på spørgsmål 233 fra Peter Skaarup (DD) stillet
den 27. august 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen "Regeringen lovede et tiltag mod kriminelle
udlændinge. Men 617 dage senere er det stadig ikke sket" fra Jyllands-Posten den
22. august 2024? Vil ministeren desuden redegøre for, hvornår regeringen udpeger
en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med
konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes, som lovet i
regeringsgrundlaget? Vil ministeren derudover redegøre for, hvornår det er planen,
at ambassadøren skal påbegynde sit arbejde? Vil ministeren slutteligt redegøre for,
hvorfor ambassadøren endnu ikke er blevet udpeget?
Svar
Som det fremgår af pkt. 5.5 i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, vil
regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i
arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes. Jeg
forventer, at stillingen som konventionsambassadør vil blive slået op inden for den
nærmeste fremtid.
Regeringen vil herudover igangsætte en grundig udredning af Danmarks
forpligtelser og muligheder i forbindelse med EMRK og afgørelser fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1