Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2908109_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. september 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Ted Rosenbaum
2024-10832
3407095
Besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del), som
Folketingets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om Danmark fra regeringen i Rwanda har modtaget anmodninger om udlevering af endnu ikke udleverede personer, som mistænkes for deltagelse i folkedrab eller andre alvorlige internationale forbrydelser begået i Rwanda i 1994
Spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Danmark fra regeringen i Rwanda
har modtaget anmodninger om udlevering af endnu ikke
udleverede personer, som mistænkes for deltagelse i folkedrab
eller andre alvorlige internationale forbrydelser begået i
Rwanda i 1994, og om danske myndigheder i øvrigt har grund
til at antage, at sådanne personer befinder sig i Danmark?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at behandling af
anmodninger om udlevering af personer fra Danmark til strafforfølgning i
et andet land sker efter reglerne i udleveringsloven.
Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om udlevering af personer til
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i andre lande end Finland, Island,
Norge eller Sverige blev den 1. juni 2016 overført fra Justitsministeriet til
Rigsadvokaten ved lov nr. 377 af 27. februar 2016 og bekendtgørelse nr.
483 af 24. maj 2016.
Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 blev afgørelseskompetencen overført
fra Rigsadvokaten til domstolene, der træffer afgørelse på baggrund af en
indstilling fra Rigsadvokaten.
Kompetencen til at træffe afgørelse om udlevering af personer til Den
Internationale Straffedomstol og de internationale tribunaler til pådømmelse
af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda blev ved samme
lov overført fra Justitsministeriet til domstolene.
2.
Justitsministeriet har foretaget en søgning på ordet ”Rwanda” i
Justitsministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem for perioden 1994 til
2016. Justitsministeriet har herefter manuelt gennemgået de for spørgsmålet
relevante sager. Justitsministeriet har fremfundet tre sager, hvor
Justitsministeriet har modtaget en anmodning om udlevering til Rwanda til
strafforfølgning for folkedrab eller andre alvorlige internationale
forbrydelser i Rwanda i 1994, hvor personen ikke er blevet udleveret.
Det bemærkes, at tallet er behæftet med betydelig usikkerhed, da der kan
eksistere relevante sager, som ikke er fremkommet ved søgningen på ordet
”Rwanda”.
Side 2/3
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om Danmark fra regeringen i Rwanda har modtaget anmodninger om udlevering af endnu ikke udleverede personer, som mistænkes for deltagelse i folkedrab eller andre alvorlige internationale forbrydelser begået i Rwanda i 1994
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten ses på baggrund af en søgning på ordet
”Rwanda” i Rigsadvokatens elektroniske sagsbehandlings-
system ikke at have modtaget anmodninger fra Rwanda om
udlevering af andre personer til strafforfølgning for folkedrab
eller andre alvorlige internationale forbrydelser i Rwanda i 1994
end en person, som blev udleveret til Rwanda i 2018, og som
netop er blevet tilbageført til Danmark med henblik på at afsone
en straf, den pågældende blev idømt i Rwanda.”
Justitsministeriet kan henholde sig til det af Rigsadvokaten anførte
vedrørende aktuelle udleveringsanmodninger fra Rwanda om udlevering af
andre personer til strafforfølgning for folkedrab eller andre alvorlige
internationale forbrydelser i Rwanda i 1994, idet ministeriet i øvrigt ikke har
grundlag for at vurdere, hvorvidt personer, som mistænkes for deltagelse i
folkedrab eller andre alvorlige internationale forbrydelser begået i Rwanda,
måtte opholde sig i Danmark.
3.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 231
(Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.
Side 3/3