Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2908292_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
20. september 2024
Bilag
Sag
24/41662
Enhed
LÆRING
URU alm. del – svar på spørgsmål 228 fra Sascha Faxe (ALT) stillet
den 23. august 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I november 2023 lancerede regeringen et nyt program målrettet udvalgte, unge
afrikanske kandidatstuderende. Jf. udenrigsministerens interview i Politiken den
18. august (”Løkke løfter sløret for ny strategi: Vi skal ikke påtage os at uddanne
millioner af unge afrikanere. Men ...”) drejer det sig konkret om 28 afrikanske
studerende i 2024. Vil ministeren redegøre for følgende:
a. Hvad koster programmet om året, og hvad er den gennemsnitlige pris pr.
studerende?
b. Hvor kommer pengene fra? Afholdes udgifterne til programmet under Finanslov
2024, § 06.38.02., stk. 20 Stipendiatbistand, som steg fra 65 mio. kr. i 2023 til 85
mio. kr. i 2024?
c. Udenrigsministeren giver i interviewet i Politiken udtryk for, at regeringen ønsker
at udvide ordningen, så flere afrikanske studerende kan studere i Danmark. Vil
ministeren redegøre for, hvor meget udgifterne til ordningen forventes at stige
næste år, og hvor mange afrikanske studerende programmet i alt forventes at
omhandle?
d. Udenrigsministeren nævner i Politiken, at ordningen er tiltænkt ”de skarpeste
talenter”, men sætter ikke flere ord på, hvordan udvælgelsen foregår. I Norge har
man et uddannelsesprogram for ”students who due to their human rights’ activism,
are «at risk» of being formally or de facto denied educational or other rights in
their home country”. Hvordan udvælges de studerende, som tilbydes et program af
Danmark?
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om at redegøre for følgende: a. Hvad koster programmet om året, og hvad er den gennemsnitlige pris pr. studerende? b. Hvor kommer pengene fra? c. Hvor meget udgifterne til ordningen forventes at stige næste år, og hvor mange afrikanske studerende programmet i alt forventes at omhandle? d. Hvordan udvælges de studerende, som tilbydes et program af Danmark?
Svar
a.
Der er afsat 20 mio. kr. til programmet for perioden 2024 til 2025, og den
gennemsnitlige pris per studerende for et helt forløb (en toårig
kandidatuddannelse) er 600.000-650.000 kr., alt afhængig af universitet,
og særligt boligmuligheder.
b.
Udgifterne afholdes under §06.38.02.20 Stipendiatbistand, hvor der i 2024
netop er afsat 20 mio. kr. ekstra til kandidatprogrammet.
c.
Der er indtil videre afsat 30 mio. kr. på Finanslovsforslaget for 2025 til at
igangsætte et nyt program for viden og innovation. Der er ikke fastsat et
konkret mål for antal studerende, men det er vurderingen, at de
nuværende 50-60 afrikanske studerende, der tager på udveksling i
Danmark om året, er for få.
d.
Det er et krav til afrikanske studerende på det nuværende
kandidatprogram, at de har tilknytning til
myndighedssamarbejdsprogrammerne i danske partnerlande i Afrika. De
studerende bliver udvalgt i samarbejde med sektorrådgivere på de danske
ambassader. Det er et krav, at studerende i kandidatprogrammet skal have
en bachelorgrad og være under 33 år, når de påbegynder uddannelsen. De
søger om optagelse på lige fod med andre internationale og danske
ansøgere.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2