Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
4. september 2024
Sag
24/01359
Enhed
MENA / INTJUR
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 224 fra
ikkemedlem af
udvalget (MFU) Aaja Chemnitz (IA)
stillet den 12. august 2024 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Spørgsmål 224
Den Internationale Domstol har i en historisk udtalelse erklæret Israels besættelse og
annektering af de palæstinensiske områder for ulovlig. Domstolen opfordrer alle
medlemsstater til at gøre alt i deres magt for at sikre, at Israel afslutter sin ulovlige
besættelse. Danmark har for nyligt fået en plads i FN’s Sikkerhedsråd. Agter ministeren
at bruge pladsen til at følge Den Internationale Domstols udtalelse og tage alle relevante
skridt for at italesætte ulovligheden ved Israels besættelse af palæstinensiske områder?
Svar
Regeringen støtter Den Internationale Domstol (ICJ) som FN’s primære juridiske
organ. En rådgivende udtalelse fra Domstolen er ikke retligt bindende. Men det er
en autoritativ fortolkning af folkeretten, som regeringen tillægger meget stor vægt.
Udtalelsen fra Den Internationale Domstol viser tydeligt, at den nuværende
situation i de besatte palæstinensiske områder er uholdbar og understreger
nødvendigheden af en to-statsløsning. Regeringen bakker fuldt op om en to-
statsløsning baseret på en israelsk og en palæstinensisk stat, der lever side om side
i fredelig sameksistens. Det vil regeringen også arbejde for under det kommende
medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1